Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Demonstranter mod olieminister

Skrevet af Pia Bruun, fre, 08/08/2014 - 08:00

Samfund og Politik


Spaniens industriminister blev mødt af demonstranter på et på feriehotel på Lanzarote på de Kanariske Øer

Spaniens industriminister blev mødt af demonstranter på et på feriehotel på Lanzarote på de Kanariske Øer


En talstærk gruppe på 70-80 protesterende miljøaktivister råbte slagord mod ministeren, da han onsadg aften forsøgte at komme ind på sit hotel.

 

Holder ferie i ulovligt hotel
Spanien olie, industri og turistminister Jose Manuel Soria er nemlig på ferie med sin familie på De Kanariske Øer


Demonstranterne markerede deres modstand mod de planlagte olieboringer ud for de Kanariske kyster.


Men sikkerhedsvagter og politi forhindrede demonstranterne i at få adgang til hotellet, skriver Laprovincia.es.

 

De måtte derfor nøjes med at råbe slagord mod misteren, da han ankom ved 20:30 tiden.

 

Det er tredje år i træk, at Soria ferierer på sit favorihotel Volcán Lanzarote på Playa Blanca i Yaiza, et hotel som i øvrigt ikke har myndighedernes godkendelse i orden, skriver Canariajournalen.

 

Bakker op om oliegigant
Ministeren bakker op om tilladelse til, at den spanske oliegigant Repsol får lov til at bore efter olie ud for Lanzarote og Fuerteventura.
Men planerne er blevet mødt med kraftige protester på de to Kanarie-øer.

 

Repsol er allerede i færd med at byggeen logistikbase i havnen i Las Palmas på Gran Canaria, som skal bruges når eftersøgningerne efter olie- og gasforekomster starter her til efteråret.

 

Den endelige godkendelse for prøveboringerne skulle være kommet i juli, men er foreløbig udsat til midten af denne måned.
Der er dog næppe nogen tvivl om, at Repsol får sine tilladelser. Soria har flere gange sagt, at ”der ikke er noget i vejen for olieboringer langs de spanske kyster”, og at landet ”ikke har råd til at lade være”, skriver Laprovincia.es.

 

Holder protest-festival
Fristen for indsigelser udløber i denne uge, og derefter går der endnu nogle dage, før der kommer nogen afklaring.


Regionsregeringen på Kanarie-øerne er stærkt imod de planlagte olieboringer, og ventes at deltage i en anti-olieboringsfestival, der finder sted på Playa de Las Americas og Playa de Honda i Arona på Tenerife den 23. august.


Det bliver en ti timers festival med kanariske musikere på scenen.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.