Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Der må nok hellere gå en flagmand som advarsel foran AI-maskinen

Skrevet af Kathrine Hesner, Torben Wilkenschildt, lør, 19/07/2025 - 06:19

Klumme AI

VIDEO: I dagens klumme inviterer vi dig ind i en verden, som mange tror, er noget der kommer, men som vi allerede er pladask midt i …

I den korte tid der er gået, siden vi besluttede at tage emnet op, er vi selv blevet overraskede over, hvor langt AI - den kunstige intelligens - er.

For eksempel bryllupper mellem brugeren og AI-assistenten - også kaldet chatbot…

Hvad er AI egentlig?

AI - kunstig intelligens - er en teknologi, der gør computere i stand til at "tænke" som mennesker. I stedet for kun at udføre forudprogrammerede kommandoer, kan AI-systemer lære af erfaring, genkende mønstre, forstå sprog, løse komplekse problemer og selv træffe beslutninger.

Men, vi starter i egen boldgade

Avisen, redaktionen og journalistikken.

Gennem det seneste år har lærde og meget kloge journalister, redaktører og professorer diskuteret, hvilke advarsler aviserne skulle give læserne, hvis de anvendte AI i deres produktion af artikler. “For på en eller anden måde, må man da advare læserne om brugen af denne nye og ukendte teknologi til både tekster og anvendte billeder.”

Lad os lige skrue tiden 130 år tilbage

Dengang de første biler kom på gaderne - sådan cirka i 1895’erne - besluttede de lærde og meget kloge, at der skulle gå en mand foran bilen med et rødt flag eller lygte som advarsel mod bilens enorme risiko for fodgængerne. Der var også fastsat maksimal hastighed. Restriktionerne åndede dog ud, da selv de meget kloge indså, at bilerne ikke var så værst endda.

Det er præcis det samme, som sker nu med AI.

Nu læner vi os op af Lademanns. Kh Redaktionen

Skulle redaktionerne og journalisterne for mange år siden advare om, at de brugte Lademanns Leksikon i deres arbejde?

Eller aviserne advare om, at de gik digitalt fra blyet?

Så slippervi omsiderfor alt det renderi ...

Skulle de garvede journalister, der nu slap for at rejse sig og hente Lademanns Leksikon, have advaret om, at de nu brugte Google i stedet?

Det var der ingen, der gjorde. Heller ikke da Googles søgefunktion automatisk også blev AI-Gemini.

AI og Spanien i Dag

Gennem det seneste år har vi på redaktionen undersøgt de forskellige AI-udbydere, der måtte kunne hjælpe os i en effektivisering og forbedring af vores arbejde med største omhu. Sammenlignet, dobbelttjekket, kildedokumenteret og alt, hvad der hører sig til. Mange gange. Og vi bruger forskellige AIer til forskellige opgaver.

Vi har den klare holdning, at “advarsler med røde flag om, at vi delvist anvender AI” allerede nu er ligeså udåndede, som det var med bilerne for 130 år siden.

Det er ene og alene redaktionens eget ansvar, at de bragte oplysninger i avisen er korrekte og troværdige.

Eksempel på besparelse

Vi skal lave en større artikel, hvori der i den forudgående research skal tjekkes måske 50 forskellige kilder. Et arbejde, der let kan tage flere timer. Ved at stille vores AI-assistenter det rigtige spørgsmål, der godt kan tage fem til ti minutter at skrive korrekt, får vi derefter hele basismaterialet på få minutter inklusive kildedokumentationen.

Input fra AI er selvfølgelig aldrig det færdige produkt, vi lægger på hjemmesiden.

En redaktion, der påstår, at de ikke anvender AI lyver eller lukker snart.

Musik og kærlighed til robotten

Så langt, så godt. For mens der er rigtig meget godt ved AI, er der også ekstremt meget, der har overrasket i vores research til denne klumme. 

Bare fordi noget et let, er det jo ikke nødvendigvis positivt.

For nylig er det for eksempel kommet frem, at et nyt band med masser af følgere på musiktjenestem Spotify, er ren AI-robotmusik! Jeg vil så også vove at påstå, at musikken er særdeles sjælløs.

En "bekræftet kunster" og har knap 1,5 million lyttere om måneden

Hvor ekstremt skal et fremskridt være, før det bliver et tilbageskridt? Uanset hvad, giver det jo stof til eftertanke. Fordi hvordan lyder robotmusikken så om et år?

Og så videre til det, vi nævnte i starten: Bryllupper mellem mennesker og chatbots!

Obs-obs: Her kommer en AI-brud!

Man tror jo, det er løgn, men den er god nok. Der findes adskillige AI-datingsites, hvor man kan finde den perfekte partner - på nogle apps findes “partnerne” i forvejen, mens andre tilbyder, at du helt selv former ham eller hende - helt ned til formen på øjenbrynene!

Somme tider er brugeren allerede gift og har børn, men bliver simpelthen så forelsket i sin AI-assistent, at han må erklære sin kærlighed og tage en “kone” til. Mød Smith:

Og selvom det kan virke helt skørt, er Smith ikke alene.

Mange taler om, at alt det her er en moderne Narcissus-historie, hvor hovedpersonen bliver forelsket i sit eget spejlbillede. For brugeren giver jo alt input til “den perfekte partner” og det gælder ikke kun udseende, men også personlighed, holdninger og - ja - seksuelle præferencer.

Narcissus forelskede sig i sit spejlbillede og endte med at dø af sult og tørst.

Til sidst må vi jo nok også stille det helt eksistentielle spørgsmål: Hvornår bliver vi som journalister overflødige? Er vi blevet overflødige?

Selvfølgelig vil vi svare nej til det, da vi jo leverer et journalistisk bearbejdet produkt, hvor AI kun et ét blandt flere værktøjer.

Men hvad sker der i fremtiden … Og hvem ved reelt, hvor det ender?

Hvad tænker du om alt det her?

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange kloge har varslet verdens undergang med AI. Andre ser fordelene - i hvert fald delvist. På redaktionen er vi meget interesserede i at høre din opfattelse, mening, bekymring eller alt andet, du måtte have på hjerte.

Derfor modtager vi med glæde din kommentar til denne klumme. Hvis du skulle have lyst til at komme med en længere redegørelse, kan vi også tilbyde at lave den som artikel, som vi vil lægge ind i vores nye artikelkategori; AI.
 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kathrine Hesner & Torben Wilkenschildt

PS: Skulle du have lyst til at hoppe længere ned i kaninhullet, er der her et andet indslag om robot-kærligheden:

 

Kan måske også interessere dig
  • Krig eller glæde?
    Jeg må indrømme, at omstændighederne ved NATO-topmødet påvirkede mig meget …

Kommentarer

"AI" i forbindelse med journalistik og anden informationssøgning og præsentation er jo ikke andet end en avanceret "google" der støver nettet hurtigere igennem og præsenterer det på en nem måde.Har Ikke meget med intelligens at gøre, men nuvel, det har man så vedtaget det skulle hedde.
Problemet i mine øjne er at nettet jo ikke indeholder al viden, meget langtfra endda. Der er masser af viden der befinder sig i bøger og arkiver og i menneskers hjerner der aldrig kommer på nettet.
Uanset hvad/hvor er en kildekritisk holdning til alt uanset om det er på nettet eller udenfor nok det vigtigste.

Hej Erik
Tak for din kommentar. Her vil jeg blot give dig nogle ekstra oplysninger. Da vi valgte at bruge “Flagmanden” som introduktion til dagens klumme, var det fordi, jeg huskede “et eller andet om det”. Derfor spurgte jeg den ene af vores AI-assistenter om nærmere information. Jeg fik blandt andet disse udsagn:

  • Hensigten: At advare fodgængere, hestevogne og ryttere om, at der kom en potentielt farlig og støjende maskine.
  • Afstanden: Manden skulle typisk gå i en vis afstand foran – ofte mellem 20 og 60 meter (afhængigt af land og tidspunkt) – og vinke med flaget eller løfte lygten.
  • Hastigheden: Dette begrænsede naturligvis bilens hastighed til gåtempo (ofte max 6 km/t eller endnu lavere).
  • Oprindelse: Reglen stammer især fra Storbritannien ("The Red Flag Act" fra 1865), hvor den oprindeligt gjaldt dampdrevne køretøjer på vejene. Den krævede:
  • En maksimal hastighed på 4 mph (ca. 6.4 km/t) på landet og 2 mph (ca. 3.2 km/t) i byerne.
  • I Danmark: Selvom Danmark ikke havde en eksakt kopi af den britiske lov, var der i de allerførste år (ca. 1899-1903) lignende bekymringer og lokale regler. Københavns Politivedtægter af 1903 § 92 bestemte f.eks.:
  • "Fører af automobil eller motorcykel skal, forinden han kører ind i en større Menneskemængde, lade et forudskikket Varselsmænd give Varsel."
  • Før lovændringen i 1903 måtte biler i Danmark faktisk slet ikke køre i byerne uden særlig tilladelse – så flagmanden var et kompromis for at åbne op.
  • Reglerne blev dog hurtigt afskaffet (i Storbritannien i 1896, og i Danmark forsvandt praksis stort set inden 1905), da bilerne blev mere pålidelige, folk vænnede sig til dem, og myndighederne indså, at reglerne hæmmede udviklingen alt for meget.

Danske kildehenvisninger:

  • Københavns Politivedtægter af 1903 § 92 (om "Varselsmand" med flag eller lygte)
  • Findes i Rigsarkivet eller på Københavns Stadsarkiv.
  • "Automobilen i Danmark 1899-1914" (af Knud Erik Larsen, 1999)
  • Beskriver lovgivning og debatter om advarselsmænd.
  • "Politiets Forordninger om Automobilkørsel" (i Ingeniøren, 1903) Fagbladet rapporterede om de nye regler.

Jeg blev da selv lidt overrasket over, at min AI kunne kildecitere og rapportere om en vedtægts indhold fra 1903. Jeg tror nok, vi må indstille os på, at AI’erne har adgang til flere data, end vi kan forestille os.
Bedste hilsner Torben W.

Hej Torben. Min kommentar var ikke møntet på din fine klumme som sådan vedr flagmænd. Men mere generelt om at det ikke er er AL viden om ALLE emner der er på nettet og eftersom såkaldt AI kun kan finde hvad der er lagt på nettet så skal man lige gøre sig klart at der er viden og info andre steder osse, som sagt i folks hjerner, arkiver og støvede bøger. Der er altså nogle der tror al vores menneskelige viden er på nettet .
Men ja jeg syntes osse selv at en såkaldt AI er et godt værktøj til at få præsenteret og kategoriseret en søgning om et emne, men ved mere specielle emner findes der masser af viden derude der ikke er på nettet, eller kun i grove træk. God weekend.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.