Er erindringsbog fra kong emeritus, Juan Carlos, sprængstof for Kongehuset og ham selv?

"Hilsen" fra Abu Dhabi

Hvilke konsekvenser tror du, bogen kan få?

Medieopmærksomhed og "ballade": Bogen, der blev udgivet i Frankrig under titlen “Réconciliation Mémoires” (Forsoning Erindringer) onsdag, har tiltrukket stor opmærksomhed i de spanske medier. Juan Carlos har i årevis været omgivet af kontroverser og juridiske problemer relateret til hans økonomi og privatliv, og derfor har hans egne erindringer stor interesse. Nogle medier har fokuseret på, hvordan bogen forsvarer hans handlinger eller beskriver hans syn på hans søns, kong Felipes, regeringstid.

Det er planlagt at bogen skal udkomme i Spanien den 3. december.

Den spanske kongefamilie har traditionelt været meget tilbageholdende med at kommentere bøger om dem, men der den betydelige medieopmærksomhed og der er en vis "ballade" omkring udgivelsen af Juan Carlos' erindringsbog - især på grund af timingen og indholdet.

I forbindelse med udgivelsen udtaler Juan Carlos, at han føler hans historie er "stjålet" fra ham af medierne og kontroverserne. Han ønsker at fortælle sin personlige version af begivenhederne, især om overgangen til demokratiet.

I en alder af 87 år minder Juan Carlos I fra sit tilbagetrukket liv i Abu Dhabi om, at den spanske krone "hviler helt og holdent" på ham, som forfatningen siger, og han gør krav på sit demokratiske "arv" til Spanien, et land han længes efter og som han gerne vil vende tilbage til, nu hvor der er gået et halvt århundrede med det parlamentariske monarki, og han har boet fem år i Abu Dhabi.

Brudstykker fra bogen

"Glem ikke, at du arver et politisk system, som jeg skabte. Du kan ekskludere mig på det personlige og finansielle plan, men du kan ikke afvise den institutionelle arv, som du hviler på. Mellem os to er der kun ét skridt," sagde Juan Carlos I til sin søn, Felipe VI, da han tilbageholdt Juan Carlos I’s årlige apanage og for en notar frasagde sig sin arv og ligeledes den, der tilfaldt hans døtre.

Det er ét af de øjeblikke, der afsløres i hans bog 'Réconciliation Mémoires' , som blev udgivet onsdag i Frankrig, og hvori han gennemgår sit liv fra sin fødsel i Rom den 5. januar 1938, i eksil.

Bogen på 512 sider, som er dedikeret til hans familie – undtagen dronning Letizia – og til alle dem, som ledsagede ham i den demokratiske overgang, er udgivet af Stock og fortalt i første person.

I indledningen forklarer han beslutningen om at skrive sine erindringer, fordi han føler, at man har "stjålet" hans historie. Og selvom han anerkender, at han har begået fejl og ikke er en helgen, forsvarer han sit demokratiske arv til et land, han ankom til som blot 10-årig for at blive vejledt af Franco, overfor hvem han ikke skjuler en vis sympati.

"Jeg håber frem for alt, mens jeg lever, at have et roligt pensionistliv, genoptage et harmonisk forhold til min søn og, mest af alt, vende tilbage til Spanien, mit hjem," udtrykker monarken i sin bog, hvori han tilskriver Felipe VI's distance til pres fra regeringen.

Kronprinsessen, prinsessen og moren

Juan Carlos ville have ønsket at knytte privilegerede bånd til sine arvinger, Leonor og Sofía, da hverken han eller dronning emeritus Sofia har kunnet have et forhold til dem, som med resten af deres børnebørn.

Om dronning Letizia bemærker han, at hendes indtræden i den kongelige familie ikke hjalp på sammenholdet i familieforholdene.

Hustruen

Han forsikrer, at Sofía er hans dronning, på trods af hans fejltrin.

"Ingenting vil nogensinde kunne udslette mine dybe følelser overfor min kone Sofia, min dronning," forsikrer Juan Carlos, og han beklager bittert, at hun ikke har besøgt ham i Abu Dhabi, hvilket han tilskriver et muligt ønske om ikke at gøre sin søn vred.

"Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, på trods af mine klodsetheder, for at værne om hendes velvære og komfort," fortæller han også om Sofia, om hvem han forsikrer, at hun vil få en velfortjent plads i Spaniens historie, som den hun indtager i hans liv: Den højeste.

Han anerkender følelsesmæssige afvigelser, som han næppe giver detaljer om, men forsikrer, at størstedelen af de udenomsægteskabelige forhold, der tilskrives ham, er helt fiktive.

Uden at nævne Corinna Larsen, forsikrer monarken, at et bestemt forhold blev snedigt instrumentaliseret, hvilket fik hårde konsekvenser for (hans) regeringstid.

Oplyser hverdagen

Han taler også om sine døtre, hvis besøg i Abu Dhabi er noget kostbart i det, han betragter som et liv i isolation, og om sit barnebarn Felipe Juan Froilán de Marichalar, som er en tilfredsstillelse der oplyser hans hverdag.

Statskuppet i 1981

Med hensyn til 23F (forsøget på statskup den 23. februar 1981) siger han, at det var hans øjeblik med størst autoritet.

"Aldrig i mit liv har jeg udvist så meget autoritet," forsikrer monarken i sin bog, hvori han siger, at han var klar over, at Spaniens historie afhang af det præcise øjeblik.

Vedrørende den oprørskhed, om hvilken han stadig har spørgsmål og tvivl om udviklingen af begivenhederne og nogle personers engagement, vurderer Juan Carlos, at af de elleve generalkapitanater (militærregioner) støttede halvdelen oprøret, men turde ikke adlyde ham, fordi han var en forfatningsmæssig konge, men frem for alt hærchefen, deres tidligere våbenbroder og var blevet udpeget af Franco.

"Jeg talte med selvsikkerhed og overbevisning, fordi jeg vidste, at kronens og landets skæbne stod på spil," understreger han.

En holdning, som han forsikrer, at han opretholdt i alle de telefoniske samtaler, han havde under oprøret.

"Den lange nat var der ikke ét, men tre forsøg på statskup: oberstløjtnant Tejeros og general Milans del Bosch', den mest kendte og synlige; Armadas, meget smertefuld på det personlige plan; og falangisternes, som ville slutte sig til for at vende tilbage til den frankistiske orden," hævder han.

ETA

Men Juan Carlos I siger i bogen, at kampen mod ETA var den hårdeste og mest smertefulde i hans 39-årige regeringstid, og at den 11. marts 2004, da de jihadistiske angreb fandt sted i Madrids tog, var den mest ulyksalige og hårdeste dag han oplevede i løbet af de næsten fire årtier.

"Jeg vidste, at vi i sidste ende ville være stærkere end dem, at vi til sidst ville vinde den kamp (mod ETA), som var den hårdeste og mest smertefulde i min regeringstid," erklærer monarken, som føler de 854 døde og 3.000 sårede, forårsaget af den terrorbandes korstog, som et personligt sår, der stadig svært ved at læges.

Erindringsbogen, som blev afsluttet i december 2024, appellerer til, at ånden fra Transición, som forenede os alle, består. Og han afslutter Réconciliation med at beskrive sig selv som en "mand, som gav sig helt og holdent til sit land," hvor han håber at blive "begravet med ære."

Hvilke konsekvenser tror du bogen kan få:

For Juan Carlos 

Der rejste sig en storm mod Juan Carlos 1, indtil han valgte at abdicere. Kongedømmet i Spanien var mindre populært end nogensinde. En undersøgelse fra april 2016 viste, at selv efter hans abdikation og med en mere rolig situation, var det kun 30,9 procent af befolkningen, der vurderede ham positivt.    

Hvad mener du?

Bogen vil få befolkningen til at få større sympati for ham

Befolkningen vil komme til at foragte ham endnu mere

For Felipe, Letizia og kongehuset

Kong Felipe håndfaste håndtering af sin far gav bonus. Kongehuset er fortsat en institution, som de fleste opfatter som en garanti for stabilitet. I en undersøgelse fra juni 2024 delte 70,4 procent af de adspurgte denne opfattelse. I 2025 blev hans rolle i styrkelsen af monarkiet og en bedre vurdering af hans nærhed fremhævet.

Flere kilder fra juni 2025 angiver, at dronning Letizia har opnået sin bedste vurdering nogensinde og er særligt vellidt blandt kvinder og aldersgruppen 35-54 år.

En undersøgelse fra juni 2025 viste, at 58,6 procent af de adspurgte støttede monarkiet.

Hvad mener du?

Bogen vil styrke kongeparrets og kongehusets popularitet

Der er oplysninger i bogen, som vil gøre dem mindre populære

Skriv også gerne en kommentar med din mening.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt