Det bliver en hed sommer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/06/2012 - 11:19
Vejr og natur
I år er der slet ingen grund til at bede mariehønen om godt vejr. Efter et ualmindeligt tørt og varmt forår kan du godt forberede dig på, a...
I år er der slet ingen grund til at bede mariehønen om godt vejr. Efter et ualmindeligt tørt og varmt forår kan du godt forberede dig på, at sommeren 2012 bliver varmere end normalt
Varmere end normalt
Forudsigelsen kom fra talsmand for Meteorologiske Institut, AEMET, Alexander Lomas, da han onsdag gav en forsigtig prognose for sommervejret.
- Tendensen til varmere vejr er klar nok, der er tilbøjelighed til højere temperaturer - endda højere end dem, vi har levet med de seneste par måneder, og sommeren bliver tørrere og varmere, sagde Lomas.
Vejreksperten advarer om, at det bliver varmt i de næste ti dage ”en anelse over gennemsnittet”, og at weekenden kommer med sommertemperaturer, efterfulgt af en gradvis stigning i temperaturene. Ingen regn af betydning.
Ingen snegle på vejen i Danmark
Mens marts var relativt varm, blev april var koldere og vådere end normalt, fremgår det af data fra AEMET. Maj var varm med hele 2,7 grader over normalen og usædvanlig tør. Juni har foreløbig budt på temperaturer, der ligger to grader højere end normalt, og heller ikke her er der faldet nedbør af nævneværdig betydning.
Generelt er der i det meste af Spanien faldet mindre regn end normalt, med undtagelse af de nordlige egne. På landsplan er der faldet 35 procent mindre end de 538 mm, der er normalen.
På trods af den manglende nedbør siger Alexander Lomas, at det endnu er for tidligt at tale om reel tørke.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.