Det skulle være så sundt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/07/2012 - 07:00
Sundhed & sygdom
Middelhavskost er sund – men ikke når det gælder ”nymodens” påfund som paneret fisk og pommes frites.
Middelhavskost er sund – men ikke når det gælder ”nymodens” påfund som paneret fisk og pommes frites.
Ernæringsekspert Gregorio Varela Moreiras fra universitetet i San Pablo og formand for det spanske ernæringsråd, La Fundación Española de Nutrición, advarer om at tro, at bare fordi der er tale om stegt kød eller fisk og lidt grøn salat, så er det ikke lig med sund mad.
Tilbage til de go'e gamle dage
Men endnu værre er det, når det gælder billig junk-food og fast-food, som har vundet indpas blandt mange unge forbrugere.
- Vi skal tilbage og spise som i gamle dage, men dertil skal lægges mere frugt og grønt og et højere energiforbrug, siger eksperten, som opfordrer forbrugerne til at gå på (gen-) opdagelse i de go'e gamle retter.
- Billig-mad behøver ikke at være junk-food. Det kan også være bønner og andre grøntsager, der ikke koster en formue, men som har mistet plads i den moderne Middelhavskost, siger han.
Ingen mad inden sengetid
Der er heller ikke noget der tyder på, at maden er blevet sundere, bare fordi forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne – tvært imod.
- Vestlige forbrugere spiser alt for meget kød og animalske fedtstoffer. Meget mere end hvad kroppen har brug for, siger han.
Der er også et stort misforhold mellem energiforbrug og -indtagelse. De anbefalinger, der var gældende for forbruget fra det forrige århundrede, gælder ikke længere. Mange mennesker sidder stille hele dagen lang og bevæger sig minimalt, og de har derfor ikke brug for store måltider.
I sommervarmen gælder det om at spise let, drikke masser af væske og undgå tung mad inden sengetid, advarer eksperterne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.