Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Digitaliseringens Waterloo i Andalusien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/11/2022 - 07:00

Sundhed & sygdom

Så let skulle det være at bestille tid til vaccination - og så kluntet er det.

Jeg er absolut så veludstyret, når det gælder digital signatur i Spanien. Og med alderen lige i øjet, skulle det kun være et par sekunders indsats for at bestille vaccinationstid til booster-Covid og influenza på Clic Salud.

Det er jo smart for alle at kunne bestille tid ved skrivebordet eller med benene oppe i sofaen med mobilen eller tabletten i hånden. Ikke noget med numre og kø i et sundhedscenter, hvor man stadig skal være lukket inde bag en maske.

Jeg valgte løsningen ved skrivebordet, samtidig med at jeg skrev en artikel til Spanien i Dag.

Klik i billedet for at se det større

“I dette øjeblik er det ikke muligt at bestille tid. Prøv venligst senere.”

Nåh, jeg prøver igen i morgen - jeg har jo travlt med meget andet…

I går var det tre uger siden, jeg prøvede første gang. Stadig ikke muligt at bestille tid... 

Med masken i hånden satte jeg kurs mod sundhedscentret. Jeg er så heldig kun at bo fem minutters gang derfra. Jeg valgte at komme lige før klokken 14, hvor jeg ved, at der er færrest mennesker.

Trak nummer 91. D-i-i-i-ng, efter 11 sekunder blev det min tur. Havde taget et print af den ovenfor viste side med.

Bare SÅ dejligt med et menneske foran, der forstod mig. Fik hurtigt en tid. Kiggede den efter i sømmene, og det viste sig, at hun havde givet mig en tid til lægen.

Så gentog jeg min forklaring om, at jeg bare skulle have tid til vaccination og sørme, om hun ikke lavede den om med et smil.

Fik tid til i eftermiddag.

Hjemme ved skærmen kunne jeg ikke lade være med igen at logge ind på Clic Salud.

Klik igen for at se det større

Det er jo fantastisk, at digitaliseringen virker efter hjælp fra menneskehænder. Nu fik jeg både bekræftet aftalen samt mulighed for at ændre eller annullere den.

Det har jeg nu ikke i sinde at benytte mig af…

Kommentarer

Hej Torben
I beniófar fik vi en sms 30. okt. at vi havde en tid den 4. nov. kl. 11.00 til både covid og influensa, i det sociale center, kom kl. 10,45 og var færdig kl. 11,05 trods lang kø, sådan kan det også gøres. Ebbe
Jeg bestilte tid over nettet på ClicSalud. Trykkede på knappen Vacunacion Gripe/COVID. Valgte dato og tid. Da jeg trykkede den ud, var det kun tid til Gripe i Torrequebrada. Tog derhen på datoen og forklarede problemet. De sagde, ingen problem og så fik vi Gripe i den ene arm og Covid i den anden. Specielt annex kun til vaccination. Helt perfekt. Vi kom 20 minutter for tidligt, og kom til med det samme. Sådan. Lisbet Kvistgaard

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.