Dobbelt-tragedie i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 07/11/2013 - 11:58
Krimi og katastrofe
Et hårdt bump på gaden blev startskuddet til afsløringen af en makaber drabssag kort efter midnat natten til i går.
Et hårdt bump på gaden blev startskuddet til afsløringen af en makaber drabssag kort efter midnat natten til i går.
67-årige Rosario Gálvez blev kort efter fundet livløs i sin lejlighed, da politiet trængte ind.
Gerningsmanden er hendes eksmand, José García. Efter at have stukket sin ekshustru ihjel, kastede han sig ud fra vinduet fra parrets femte-sals lejlighed i forstadskvarteret Ciudad Jardín.
En af beboerne på første sal hørte et kraftigt bump uden for vinduet og kiggede ned.
- Jeg så med det samme, at det var José, fortæller han.
En anden af beboerne troede, at lyden stammede fra en indbrudstyv.
- Jeg troede nogen var på vej ind over altanen, siger Mari Ángeles Oliver til dagbladet Sur.
Liget blev fundet fuldt påklædt i sengen. Politiet mener, at Rosario netop var kommet hjem, da drabet fandt sted.
Rosario var blevet stukket i halsen og i brystet, og havde sår og skader på armene, efter sine desperate forsøg på at forsvare sig.
Eksmanden blev fundet med snitsår på armene, og politiet tror derfor, at han først har forsøgt at tage sit eget liv ved at skære sig selv med samme kniv, som han havde dræbt sin ekskone med.
Naboerne siger, at de hørte lyden af en voldsom diskussion udenfor lejligheden, hvor eksmanden havde råbt: - Ind med dig, ind med dig. Herefter hørte de ikke mere, før dumpet på jorden udenfor blokken.
Kan måske også interessere dig
Byens unge skaber ″Venskabsparken″ med egne hænder
Grøn fremtid: Under den spanske februarsol var der i går brede smil og jord under neglene i Fuengirola.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















