Dommer dømt - retfærdighed eller heksejagt?

Er den spanske stjerne-dommer Baltasar Garzón offer for en heksejagt fra den spanske højrefløj? Og hvor troværdigt og uafhængigt er det spanske retssystem egentlig?

Det er nogle af spørgsmålene, der melder sig, efter at Spaniens højesteret torsdag kendte den spanske dommer og menneskerettighedsaktivist Baltasar Garzón skyldig i magtmisbrug.

Højesteret fandt, at Garzón på ulovlig vis har beordret ulovlig aflytning af mistænkte og deres forsvarsadvokater i en større korruptions-sag og har frataget ham retten til at arbejde som dommer i de næste 11 år.

Jagtede diktator og terrorister

Dommen sætter en midlertidig stopper for en mangeårig karriere, hvor Baltasar Garzón blandt andet gjorde sig bemærket ved sin jagt på den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochet og kampen mod militante baskere og terrornetværket al-Qaeda.

Garzón blev for alvor kendt i internationale kredse, da han krævede Pinochet udleveret til- og retsforfulgt i Spanien. I 1998 udstedte han en arrestordre mod Pinochet, men Storbritannien nægtede at udlevere den 83-årige eksdiktator med henvisning til hans skrøbelige helbred.

Demonstration mod dommen

Flere hundrede personer gik i går på gaden i Madrid i protest mod højesterets afgørelse.

”I dette land er der ikke plads til uafhængige dommere”, løb slagordene i Madrids gader. Blandt demonstranter var der repræsentanter fra alle samfundslag. De kræver, at dommerne skal have ret til at kulegrave anklager om overgreb og korruption.

Støtteforeningen ”La Plataforma de Apoyo a Garzón” har indkaldt til en ny demonstration i Madrid på søndag kl. 12.

Uoprettelig skade

Garzón siger selv, at han er klar til at anke højesterets afgørelse.

- Jeg vil gå rettens vej for at bekæmpe denne dom og tage alle relevante skridt for at forsøge at afbøde den uoprettelige skade, ophavsmændene til denne dom har forårsaget, lyder det i en meddelelse fra Garzón.

Ulovlige aflytninger

Sagen er en ud af tre verserende sager mod den spanske stjerne-dommer og drejer sig specifikt om efterforskningen i den såkaldte Gürtel-sag i 2008, hvor Garzón beordrede aflytning af telefonsamtaler mellem advokater og deres klienter. Garzón begrundede sin beslutning med, at telefonaflytningerne var nødvendige, for at forhindre at de tiltalte ikke overførte penge fra deres korrupte forretninger, mens de sad fængslet i forbindelse med sagens efterforskning. Garzón argumenterer, at man ikke kunne have indhentet oplysningerne på anden vis.

Højesteret mener derimod, at de ulovlige telefonaflytninger har vist, at dommeren ikke blot ”har overtrådt retten til forsvar, men også skadet rettens fortrolighed”.

Ulovligt at undersøge Franco-forbrydelser

Men Garzón også andet at se til i disse dage, hvor han kæmper mod et andet sagsanlæg, der drejer sig efterforskningen af overgreb begået under Franco-diktaturet. I denne sag risikerer han at miste dommerbevillingen i 20 år. Retssagen blev afsluttet onsdag, men det er uvist hvornår dommen afsiges.

Garzón iværksatte en undersøgelse af de grusomheder, der blev begået under borgerkrigen og den efterfølgende diktator General Franco, på trods af at der efterfølgende blev aftalt en 'generel' amnesti for de forbrydelser, der var blevet begået.

Undersøgelsen blev kritiseret af landets konservative og højreekstremistiske kræfter, men bakket op af den daværende socialistiske regering, der krævede et opgør med fortidens rædsler.

Meget bekymrende

Philippe Sands, der underviser i international ret ved University College i London, er bekymret over højesterets dom.

- Det er meget bekymrende, at man dømmer en uafhængig dommer, siger han, og fortsætter:

- En sanktion for mulig overtrædelse af etik og opførsel er op til de faglige organisationer. Men at bruge det strafferetlige system over for en undersøgelsesdommer for en påstået fejl er at bruge en forhammer til at knække en nød. Det er et ganske enestående tilfælde i Europa, siger eksperten.

Fjenderne har vundet

Reed Brody, advokat ved menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, siger, at ”dommen er gengæld for Garzóns anklager mod specifikke særinteresser inden for konservative kredse i Spanien”.

- Desværre ser det nu ud til, at hans fjender har opnået, hvad de ville, siger Brody.

Spaniens justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardón, afviser, at regeringen vil komme med en ”politisk vurdering af afgørelsen bortset fra, at jeg kan sige, at dommen er et udtryk for vores institutioners normale funktion”.