Dramaet i Venezuela: Hvad betyder Maduros fald for Spanien og verden?

Begivenhederne i Venezuela i de første dage af 2026 har sendt chokbølger gennem det internationale samfund – og få steder mærkes rystelserne kraftigere end i Spanien.

Madrid reagerer med varsomhed

For Spanien er Venezuela ikke bare endnu et land i Sydamerika; det er et land med dybe historiske, økonomiske og familiære bånd til det spanske folk. Under tirsdagens begivenheder i Madrid var spændingen mærkbar. Selvom Kong Felipe VI i sin tale ved den militære påske fokuserede på europæisk sikkerhed, var det underforstået, at den globale ustabilitet nu også omfatter den dramatiske eskalering i Venezuela.

Premierminister Pedro Sánchez, der befinder sig i Paris til en hasteindkaldt konference, har udtalt, at Spanien følger situationen "med den største bekymring". Den spanske regering står i et diplomatisk dilemma: Man ønsker demokrati i Venezuela, men anholdelsen af en siddende præsident foretaget af amerikanske specialstyrker rejser svære spørgsmål om international lov. Fra Madrid lyder opfordringen på "besindighed" og en "fredelig overgang", da man frygter for sikkerheden for de tusindvis af spaniere, der fortsat bor i Venezuela.

Hvad er der egentlig sket?

For at forstå forvirringen må vi se på de seneste døgns begivenheder. I en lynaktion, som USA har døbt "Operation Absolute Resolve", trængte amerikanske specialstyrker ind i Caracas og tog præsident Nicolás Maduro og hans hustru, Cilia Flores, til fange. De blev øjeblikkeligt fløjet til USA, hvor de nu sidder varetægtsfængslet i New York.

Det er første gang i moderne historie, at USA har foretaget en så direkte indgriben mod en siddende statsleder i Sydamerika siden anholdelsen af Manuel Noriega i Panama i 1989. For læseren kan det føles som en film, men realiteterne er barske: USA har i årevis anklaget Maduro for "narkoterrorisme" og for at have forvandlet Venezuela til en hub for kokainsmugling. Nu har præsident Trump valgt at eksekvere på disse anklager med militær magt.

Retssagen i New York

Allerede mandag den 5. januar blev Maduro fremstillet i en retssal på Manhattan. Det var et historisk syn at se den førhen så magtfulde venezuelanske leder stå over for en amerikansk dommer. Maduro nægtede sig skyldig i alle anklager og kaldte anholdelsen for en "ulovlig kidnapning".

Retssagen er dog kun toppen af isbjerget. I selve Venezuela hersker der kaos. Mens dele af oppositionen fejrer Maduros fald i gaderne, har der været meldinger om skudvekslinger og sammenstød mellem Maduros loyale militser, de såkaldte colectivos, og amerikanskstøttede enheder. For den almindelige venezuelaner betyder det en hverdag præget af frygt, spærretid og usikkerhed om, hvem der reelt har magten.

Olie og geopolitik: Hvad nu?

Præsident Trump har ikke lagt skjul på sine hensigter. Han har erklæret, at USA vil lede en midlertidig overgangsadministration. Den helt store joker i spillet er Venezuelas enorme oliereserver – de største i verden. Trump har allerede antydet, at amerikanske olieselskaber skal hjælpe med at "genstarte" landets økonomi.

Dette har vakt vrede i både Moskva og Beijing. Rusland og Kina, der begge har investeret milliarder i Venezuela, ser anholdelsen som et brud på suverænitet. Vi står altså i en situation, der ikke blot handler om Venezuela, men om en global magtkamp, hvor Spanien forsøger at navigere mellem sin alliance med USA og sit ønske om stabilitet i den spansktalende verden.

Vejen frem

Forvirringen er forståelig. Er dette en befrielse eller en besættelse? Svaret afhænger af, hvem man spørger. For læserne er det vigtigste at holde øje med, om krisen eskalerer til en regional borgerkrig, eller om det lykkes at etablere en civil overgangsregering.

Indtil videre er situationen i Venezuela som en trykkoger. I Madrid afventer man næste skridt fra både Washington og de venezuelanske oppositionsledere, mens man håber, at de tætte bånd mellem de to lande kan bestå trods det voldsomme politiske stormvejr.