Dramatisk indsats for at redde hunde

Spanien i Dag og Radio Solymars Pia Bruun bor i et af de områder, der har været værst angrebet af storbranden på Costa de Sol. For at redde hundene derhjemme, måtte Pia og hendes datter, Bianca, køre gennem en udtørret flod med slukkede lygter for at komme forbi politi-afspærringerne,

En situation, hvor mor og datter tog ikke ubetydelige chancer for at redde deres hunde.

Vi andre på redaktionen mødte Pia tidligt fredag morgen og hørte, som det første, om hendes dramatiske oplevelse torsdag aften og natten til fredag.

Læs Pias beretning her:

”Jeg befandt mig i Fuengirola, da jeg opdagede ilden omkring kl. 19. Det første jeg tænkte var: det er løgn - ikke én gang til i det samme område.

Jeg ringede til mine naboer og fik at vide, at ilden var i Barranco Blanco, og der ikke var fare for Entrerrios-området, hvor jeg bor og som ligger ca 10 km. væk. Det var tydeligt, at ilden var opstået samme sted som sidste år.

Pludselig gik det dog stærkt. Det, der havde set ud til at være en mindre brand, udviklede sig i løbet af en time til en storbrand.

Jeg besluttede mig for at køre hjem. I huset var mine to hunde, Jackie og Danko . Jeg ville hente dem, hvis ilden skulle nå mit hus.

På Coín-vejen blev jeg stoppet af politiet ved Venta La Morena, cirka en kilometer efter indkørslen til Mijas Golf, som mange kender.

- Hvor skal De hen?

- Til mit hus i Entrerrios.

- Så kan De ikke køre længere!

Jeg forsøgte at forklare politiet om mine to hunde i huset, og at de skulle evakueres af hensyn til brandfaren. Men det hjalp ikke, og efter flere minutters diskussion pålagde de mig at køre ind til siden.

Med cykellygte i hånden

Samtidig ringede min datter Bianca. Hun havde hørt om branden, og var ude af sig selv af bekymring for hundene.

Jeg overvejede min situation: skulle jeg tage min cykel, som jeg havde med bag i bilen og cykle de små 10 km. ud til mit hus? Det var imidlertid blevet mørkt, og jeg var næsten klar over, at jeg ville blive stoppet af de næste patruljer på landevejen.

Min sidste mulighed var at gå. Jeg besluttede derfor at tage cykellygten med, låse bilen og begynde at gå - ligesom mange andre valgte at gøre.

Med et mangeårigt kendskab til området, planlagde jeg ruten ad de stier og markveje, som ville føre mig til huset.

Sej datter og veninde

Bianca ringer nu og fortæller, hun er på vej i sin bil. Hun insisterer på at være med mig. Vi aftaler, at hun kører gennem den tørlagte flod forbi politi-afspærringen, og at jeg går ned til floden og møder dem lidt længere fremme end politi-afspærringen. Forhåbentlig...

Det lykkes, og vi planlægger vores videre vej frem. Vi beslutter at fortsætte gennem den udtørrede flod og derefter ad markveje frem til huset.

I floden møder vi andre i biler, der har fået samme idé. Også de trodsede politiet og fandt genveje for at komme hjem og redde deres dyr.

Samtidig var der stor trafik i modsat retning af ryttere, løse heste, hunde, katte og andre dyr, der havde valgt at flygte fra ilden gennem floden.

Panikscener

En af rytterne, jeg genkendte, var Kelly. Hun var sprunget op på sin hest hjemme i stalden uden saddel. Ilden havde raseret hendes hus og familiens hundeinternat. Inden ilden nåede frem, havde de nået at åbne alle dørene til dyrene for de kunne nå at slippe væk.

- Mit hus er brændt, mit hus er brændt, græd hun.

En anden kvinde, som jeg kender fra mit område, kørte på en knallert gennem floden. Da vi hilste på hinanden fortalte hun mig, at hendes søster var blevet hjemme i stalden, fordi det ikke havde været muligt at evakuere alle hestene. Hun var nervøs for søsteren, men blev nægtet at tage tilbage på grund af den kraftige røgudvikling.

Hun fortalte også om mange andre familier, som ikke vidste, hvordan de skulle komme hjem og redde deres dyr og hjem til de pårørende, som havde valgt ikke at ville lade sig evakuere.

Med slukkede billygter

Da vi nåede til broen, der går fra Coín-vejen mod Entrerrios (og La Cala) så vi, at politiet holdt med fuld udrykning og blokerede vejen op til Entrerrios.

Vi besluttede at slukke lyset på bilen, og det lykkedes os - i langsom fart - at liste forbi politi-afspærringen og derefter komme ind på den smalle landevej til huset.

Jeg havde, hvert andet øjeblik, kontakt til min nabo via mobilen. Jeg fik den gode melding, at der var begrænsede røgmængder ved vores huse. Naboen havde valgt at blive hjemme sammen med sin hustru, deres to små børn og hans 75-årige mor.

Alt strøm var dog nu gået i området. Det betød, at man ikke kunne vande som præventiv foranstaltning, da pumperne i brøndene ikke virkede.

Korslagte arme, men ingen vand

Der stod hundredvis af politifolk og udsendte fra Civilforsvaret langs vejen med korslagte arme og mobiltelefoner i gang. Mærkværdigvis stoppede de os ikke, selvom vi kom nærmere og nærmere flammehavet.

På vejen så vi også børn i 10-12-års alderen, der kom trækkende med æsler i modsat retning.

Vi nåede Alberque de Entrerrios, hvor det var skrækkeligt at se, hvordan flammehavet opslugte huse og kravlede ned ad bakkerne. Den hyggelige bar ved vejkrydset var brændt ned til grunden. Og vi kunne kun se én eneste brandbil i aktion.

Det regnede ned med gnister, glødende flager væltede ned fra luften og bilen var efterhånden godt fyldt med røg. Men vi nåede frem til huset.

Gispede

Det var efterhånden blevet mørkt og lidt sværere at se. Underet ville, at flammerne ikke var så tæt på huset, som vi havde frygtet. Og det så ikke ud til, at der var sket noget med det. Vi fik lukket hundene ud, de gispede, men havde det godt og Jackie og Danko var glade for at se os.

Naboen fortalte, at der var sprunget en gnist ned på et hustag ca. 75 meter fra mit hus, og at taget var gået i brand. Men da det skete, inden strømmen gik, lykkedes det for naboerne at få slukket branden med vandslanger og redde resten af huset.

Vi fik hundene ind i bilen og kørte tilbage mod Fuengirola. Alt brændte cirka 50 meter fra vejen, og røgen var tæt. Men det lykkedes at komme uskadt ud af røg- og flammehelvedet tilbage til Fuengirola.”

Biancas veninde, Anais Marfil, optog disse korte videoer fra bilen

Du kan høre hundene gispe i bilen

En tydeligt rystet Pia Bruun har fortalt historien om den skrækkelige aften og nat, der på mange måder har handlet om den korte afstand mellem liv og død.

Pia ser ud over sin egen navle:

”Det er tankevækkende og rystende, at det er præcis et år siden, det samme skete - omend i mindre omfang. Den forrige brand menes også at være påsat, og et år senere står myndighederne fuldstændig magtesløse for at bekæmpe skovbrande af det omfang.

Der er helt klart, at beredskabet er alt for dårligt, når det gælder at få slukket brande hurtigst muligt. Der går alt for lang tid inden slukningsarbejdet kommer effektivt i gang. Derfor breder brandene sig i katastrofalt omfang.

Det er min opfattelse, som jeg efterfølgende har delt med mange andre, at der gik cirka to timer, fra branden opstod, til vi hører sirenerne fra de første brandbiler.

Entrerrios dagen derpå: naturens vegetation og dyreliv i aske (foto: Bianca)

Der er også brug for en omorganisering af politiets evakuerings- og præventive planlægning, så vi undgår, at store områder bliver ladt øde. Områdernes beboere kan nemlig være med til at foretage en stor forebyggende indsats, inden eventuel evakuering bliver nødvendig.

Derudover skal beboere have mulighed for at redde husdyr, så vi undgår de panikagtige situationer, hvor beboere i desperation trodser afspærringer for at redde deres dyrs liv og dermed bringer deres eget i fare.”

Tak til Pia Bruun, der trods nattens oplevelser og få timers søvn sad på sin pind fredag morgen for dagen igennem at være med til at informere Spaniens i Dags læsere om den frygtelige situation på Costa del Sol.

I morgen søndag får du en noget anderledes historie fra Spanien Vi tager dig med til landsbyen Marinaleda, hvor næsten 75 procent af befolkningen er vilde med den kommunistiske borgmester Cordillo.

Du får endda en invitation til at møde ham personligt en dag i oktober...

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

OG HUSK: Fra på mandag er Radio Solymar igen i luften kl. 14 på alle hverdage. På genhør!