Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dronning Sofia i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/10/2012 - 11:19

Kendte & kongelige Krimi og katastrofe


Spaniens Dronning Sofia ankommer i dag til Málaga for at besøge de områder, der blev oversvømmet i uvejret sidste weekend.

Spaniens Dronning Sofia ankommer i dag til Málaga for at besøge de områder, der blev oversvømmet i uvejret sidste weekend.

 

 

- Dronningen vil blandt andet besøge Villanueva del Rosario, som er et af de værst ramte områder, siger byens borgmester, José Antonio González.

 

Herefter fortsætter dronningen til andre kommuner i Málaga, Almería og Murcia, som led under de voldsomme oversvømmelser.

 

Flyver fra sted til sted

Turen kommer til at foregå i helikopter, for at dronningen lettest kan blive transporteret mellem de berørte områder.

 

Dronning Sofia ankommer kort før middag til Villanueva del Rosario, som ligger nordøst for Málaga, hvorefter hun fortsætter til Pueblo Laguna i Vera i Almería Provinsen, hvor der er sket voldsomme oversvømmelser. Det var her den 52-årige brite Diana Dudas boede, som onsdag blev fundet druknet i havet ud for Cabo de Nijar, 100 km. Fra sit hjem i Pueblo Laguna.

 

Tysk kvinde fortsat savnet

Herefter går turen videre til Puerto Lumbreras i Murcia, hvor redningsmandskab fortsat leder efter en 70-årig tysk kvinde. Kvinden var på vej til Lorca, da hendes bil blev oversvømmet af den hastigt stigende vandstand i ramplaen. Man har fundet vragrester af bilen, men der er endnu intet spor af kvinden.

 

11 personer er foreløbigt omkommet under uvejrets hærgen i den sydøstlige del af Spanien, som også har kostet hundredvis af dyr livet og ødelagt mange tusind hektar landbrug og afgrøder.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.