Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

”Du skal nok få dit IKEA”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/08/2014 - 11:04

Krimi og katastrofe Penge & Forbrug


Der bliver handlet under bordet med spanske byggetilladelser til den store guldmedalje. Det viser afsløringer i sagen om IKEA i Alicante.

Der bliver handlet under bordet med spanske byggetilladelser til den store guldmedalje. Det viser afsløringer i sagen om IKEA i Alicante.

 

Den lokale byggematador, Enrique Ortiz, ville tjene millioner på at få kommunens tilladelse til, at der skulle bygges et IKEA på hans jord.

 

På møde med repræsentanter for erhvervslivet, Facpyme, i Alicante sidste uge, sagde formanden for kommunens økonomiudvalg, Máximo Buch ”at man intet kan gøre for at forhindre, at IKEA kommer til byen”.

 

- Det går imod kravet om fri konkurrence, sagde formanden for økonomiudvalget til medlemmer af de lokale erhvervsliv, som frygter at IKEA vil føre til masselukninger og fyringer i bycentrum – ligesom det er sket andre steder i Spanien.

 

Snød retssystemet

Facpyme har også indleveret indsigelser mod den planlagte placering af IKEA på en privatejet byggegrund, der er centrum for anklager om korruption på højeste plan.

 

Efter at den valencianske højesteret fire gange havde afvist placering af den nye IKEA i Alicante på grunden, bad grundens ejer, Enrique Ortiz, om at sagen overgik til at blive behandlet som en ATE, Actuación Territorial Estratégica, der vedrører lokalstrategiske projekter.

 

Derved behøvede projektet kun at blive godkendt af kommunen, og grundens ejer kunne inkassere 96 millioner euro.

 

Stinker langt væk

Enrique Ortiz

 

Alt tyder på, at placeringen af IKEA er kommet i stand efter underhåndsaftaler mellem byens daværende borgmester, Sonia Castedo, chef for teknisk udvalg, Isabel Campos, og den berygtede byggematador.

 

Nye afsløringer viser, at placeringen af IKEA ikke ligefrem var baseret på hensynet til borgerne.

 

Nye aflytninger af telefonsamtaler viser, at chefen for teknisk udvalg, Isabel Campos, lovede at foretage de nødvendige ændringer til, at den kendte byggemand, Enrique Ortiz, ”nok skulle få sit IKEA”.

 

Isabel Campos

 

Klip fra telefonsamtale i Lasexta:

Isabel Campos: Jeg har et forslag til en forretning.

Enrique Ortiz: Ah ja? Det kan jeg forstille mig.

Isabel Campos. Det er ikke noget, jeg foreslår, du snakker med min mand.

Enrique Ortiz: OK, det kan være det interesserer mig. Hvis ikke kan jeg gøre din mand en tjeneste, så han løser det.

 

Seks måneder efter bad Isabel Campos Enrique Ortiz om, at han indgik en aftale med hendes mand. Ortiz svarede, at han ville gøre det ”til gengæld”.

 

De seneste afsløringer har fået venstrefløjspartiet Izquierda Unida til at kræve, at retten i Alicante omgående starter sine undersøgelser af Enrigue Ortiz og hans medvirken i sagen om placeringen af det nye IKEA og samtidig indkalder både borgmester Sonia Castedo, hendes forgænger Luis Díaz Alperi, og Enrique Ortiz til afhøring.‏

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.