Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En skøn boligoplevelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 25/08/2012 - 00:22

Bolig Klumme


Flere gange om ugen er vi om eftermiddagen og aftenen på besigtigelsestur for at udvælge de boliger, som vi vil markedsføre for vores kunder ...

Flere gange om ugen er vi om eftermiddagen og aftenen på besigtigelsestur for at udvælge de boliger, som vi vil markedsføre for vores kunder i Spanien i Dag BOLIG.


Og netop denne fredag tog vores spanske advokat, Maria José, os til en bebyggelse, der i høj grad opfylder de ønsker, som mange af kunderne, der har indsendt deres ønsker til Spanien i Dag BOLIG, drømmer om.


Mange af kunderne ønsker nemlig at investere i en bolig, der er let at leje ud. De ønsker at benytte sig af de nu meget lave priser på det spanske ejendomsmarked, hvor priserne, siden krisen begyndelse, i mange tilfælde er faldet med over 50 procent.


Kundernes plan er at leje ud i lige så lang tid det varer, indtil boligpriserne igen er steget i Spanien og så sælge igen. Indtil da skal udlejningen gerne få investeringen til at hvile i sig sig selv – og endnu bedre: give et et afkast, der kan være bedre end andre pengeanbringelser.


Ønskerne

Kunderne ønsker boliger, der ligger i gåafstand til stranden, gerne med udsigt til Middelhavet, der skal være swimming-pool og ligeledes gåafstand til barer, restauranter og indkøb. Og så må de helst ikke koste for meget...


Området er ikke afgørende. Det afgørende er, at boligen vil være let at udleje. Og netop kundernes ønsker afspejler præcis det, som en turist ønsker under deres ferieophold på Costa del Sol.


Fredagens drømme-projekt

Noget af det bedste, som vi hidtil har set på vores udvælgelsesture. En bebyggelse beliggende pladask i første række til stranden og Middelhavet. Smuk og eksklusiv arkitektur, flere swimming-pools og egen låge med direkte adgang til stranden.


En hyggelig chiringuito (strandrestaurant), der har åbent hele året, kun fem minutters gang fra boligen. Her kan du spise en hyggelig middag og drikke, hvad du har lyst til, uden at skulle køre i bil hjem.


Frontal havudsigt!

Her ser du billederne fra venstre mod højre – 180 graders udsigt i alt!

 

 

 

 


Sparede købsomkostninger

Det bedste ved fredagens tur var, for en gangs skyld, at der ikke var tale om boliger, som nogen er blevet smidt ud af, fordi de ikke kunne klare terminerne mere.


I dagens projekt drejer det sig om en promotor (bygherre) som morderlig gerne vil sælge de resterende lejligheder i bebyggelsen. Promotoren fortæller, at de rest-lejlighederne sælges med prisnedslag på nær de 60 procent i forhold til de oprindelige priser.


For køberen betyder købet direkte fra promotoren en besparelse på flere tusinde euro i købsomkostninger, fordi afgiften til staten er på fire procent - i stedet for otte procent - ved køb inden udgangen af 2012.


Hvor og hvor meget?

Bebyggelsen ligger i Torrox/Nerja-området med masser af faciliteter og ca. 45 minutter fra lufthavnen i Málaga.

 

Her ligger lejlighederne med den frontale havudsigt!


Restlejlighederne ligger til priser på mellem 180.000 og 220.000 euro. De har alle et boligareal på 75 m2 bestående af entre, opholdsstue, to soveværelser og to badeværelser. Dertil terrasser på omkring de 30 m2 eller mere.


Der er monteret køkkener i alle lejlighederne inklusive hårde hvidevarer.


Fællesudgifterne ligger på mellem 70 og 75 euro pr. måned.


Interesseret?

Hvis du allerede er registreret som kunde i Spanien i Dag BOLIG, så klik her for at sende en mail med dit kundenummer og ønske om flere oplysninger.


Hvis du ikke er registret som kunde, så klik her for at indsende dine ønsker og registrering. Skriv du er interesseret i Torrox/Nerja.


Hvis du ikke er interesseret i at købe noget som helst, så håber jeg, at du alligevel har haft glæde af at læse denne lørdags-klumme om et aktuelt tilbud på ejendomsmarkedet...


Om os

Patricia er min datter. Hun er uddannet psykolog ved universitetet i Málaga og hjælper vores kunder med de rigtige beslutninger for familien.


Maria José er spansk advokat. Hun hjælper os med at udvælge de boliger, som vi kan markedsføre over for Spaniens i Dags læsere. Maria José hjælper os blandt andet med at sikre, at boligerne er lovligt opført, og at vores kunder kan få skøder uden problemer.


Det er Maria José, der står for kontakten til sælgerne – uanset om det er banker, andre panthavere eller promotorer.


Spanien i Dags interesse er alene at markedsføre de bedst tænkelige til vores læsere. Når en læser køber en af disse ejendomme, får Spanien i Dag et markedsføringsbidrag for arbejdet.


Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker jer en god weekend.


I morgen med en ny oplevelseshistorie om det dejlige land i Spanien i Dag Weekend.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.