En konge med hår på brystet

Politikerleden er vel vokset til de højeste tinder nogensinde. Ikke blot i Spanien og i mange andre europæiske lande, men også – og nok især gennem den senere tid – mod de ledende EU-politikerne i forbindelse med den manglende enighed og beslutsomhed omkring euroen og dens skæbne.

Når nu man er født i Danmark, og hvert år har set den danske regents nytårstale, er man flasket op med, at Kongen eller Dronningen har taletid til folket denne ene gang om året.

Anderledes

Derfor er det stadigvæk en overraskelse for mig, når Spaniens Kong Juan Carlos - udover sin årlige juletale – kommer med tilkendegivelser om Spaniens situation, når han finder det passende.

Det spanske kongehus har netop fået ny hjemmeside (www.casareal.es) og i denne uge benyttede Kong Juan Carlos lejligheden til at give spanierne en opsang om, at der skal udvises sammenhold:

”Jeg er ikke den første og vil helt sikkert vil ikke være den sidste, der mener, at i den nuværende vanskelige økonomiske, politiske og sociale situation er det vigtigt at forholde sig til to grundlæggende ting:

Det første er, at vi kun kan overvinde de nuværende vanskeligheder ved at handle sammen, gå sammen, forene vores stemmer. Vi befinder os på et afgørende tidspunkt for Europas fremtid, og Spanien og kan nu arbejde på at sikre velfærd eller ruin. Under disse omstændigheder er det værste, vi kan gøre, at splitte kræfter, fremme uenighed, jagte kimærer og grave i gamle sår...

Det andet er, at vi - set ud et ønske om forening og harmoni - er nødt til at restituere os selv og styrke de værdier, der kendetegnede de bedste år i vores komplicerede historie, og som skinnede igennem ved vores overgang til demokrati: arbejde, fortjeneste, gavmildhed, dialog, etik og at give afkald på private interesser i offentlighedens interesse.”

Kongens opfordring sker med tydelig adresse til alle i Spanien: både til regering, opposition, kirke, regionsregeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere, fagforeninger, demonstartionsgruper etc.

Nær febergrænsen

Stikker man harmoni-termometret ned i det spanske samfund i dag, er der ikke tvivl om, at temperaturen er nået betydelig tættere på febergrænsen. For intet sted, hverken tæt på eller i horisonten, ses håbet om vækst og derved nye arbejdspladser.

Det er endnu en advarsel om det ragnarok, som yderligere social uro kan føre til i Spanien.

Debatten går nu blandt andet på, om Spanien skal underkaste sig EU's krav og bede om nødhjælp for at Den europæiske Centralbank skal støtteopkøbe spanske statsobligationer, hjælpe bankerne etc.

Den økonomiske Nobelpris modtager Joseph Stiglitz advarer Spanien mod at underkaste sig flere krav fra EU. Han kalder det selvmord, hvis landet gør det – blandt andet under henvisning til, at de ikke kan bringe Spanien i vækst.

Manglerne

Både Spanien og resten af EU-landene, inklusive Danmark, har brug for to ting: større eksport til resten af verden og flere turister til Europa. EU-landene har også brug for at eksportere mere til hinanden og derved reducere importen fra den øvrige verden.

Et af Europas helt grundlæggende problemer, som ingen – hverken politikere eller økonomer - taler om, er euroens alt for høje kurs mod dollaren og de øvrige valutaer, der knytter sig til dollaren.

Dengang euroen blev opfundet og smidt på markedet, var det EU's hensigt, at den skulle have samme værdi som dollaren.

Sådan startede det også. Hurtigt efter faldt euroen i værdi overfor dollaren, men det varede kort, og snart blev euroen meget mere værd. På et tidspunkt skulle man således betale omkring 1,45 dollar for en euro.

Efter længe at have ligget i knap 1,25-niveauet under eurokrisen, skal man i dag betale ca. 1,30 dollar for en euro.

Asien napper pengene

For Spaniens vedkommende betyder det, at landets konkurrencedygtighed overfor det meste af den øvrige verden uden for EU, er blevet 30 procent dårligere, siden Spanien gik med i euroen. Eller med andre ord koster en flaske spansk olivenolie i dag 30 procent mere i New York og det er 30 procent dyrere for en amerikansk turist at tage på ferie i Spanien, siden landet gik med i euroen.

Kast blikket på de spanske veje. 4-hjulstrækkere – eller biler med '4-hjulstrækker-look' er i dag mega populære for dem, der har pengene til at købe dem. Og det absolutte flertal af denne biltype er af asiatisk oprindelse.

Klart, når de er 25-30 procent billigere end deres europæiske konkurrenter.

Situationen er nøjagtig den samme for Danmark, som gennem sin valutamæssige parring med euroen ikke har andet valg en bare at følge med.

En bristet dyd

Grunden til at euroen er blevet så dyr, er blandt andet, at Den europæiske Centralbank, ECB, siden euroens indførelse har haft som mål at holde inflationen nede. Den har ikke, som eksempelvis den amerikanske kollega, FED, også haft fokus på beskæftigelsessituationen.

Da ECB blev stiftet, var det en dyd, at den havde sit virke uden politisk indflydelse. Den dyd har frem til i dag undergået en kraftig forandring.

Selvfølgelig ville en nedskrivning af euroen på 30 procent give et umiddelbart tab på de aktiver, man har i euro – som eksempelvis boliger. På den anden side, ville det sikkert skærpe interessen for at købe boliger i eksempelvis Spanien og måske ville de 30 procent hurtigt komme hjem igen?

Jeg har diskuteret mit euro-synspunkt med økonomer. Faktisk giver flere mig ret men siger samtidig, at det skal ske over en tid.

Hvad mener du?

I morgen går det løs med en ny udgave af Spanien i Dag Weekend. Vores dygtige journalistpraktikant, Josefine Nedermark, har stukket sin snude og mikrofon dybt ind i det arrangement, som La Peña de Dianmarca – den danske supporterklub for C.F. Málaga – gennemførte med både frokost, bustur og fodboldkamp på Rosaleda Stadion sidste lørdag i Málaga.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt