Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En kunstner af - og med - dimensioner

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 04/10/2014 - 00:01

Kunst & kultur


Jeg mødte Lars Physant i hans atelier i Barcelona for flere år siden, og blev imponeret over hans 3D-teknik med selvstændige lag-på-lag enke...

Jeg mødte Lars Physant i hans atelier i Barcelona for flere år siden, og blev imponeret over hans 3D-teknik med selvstændige lag-på-lag enkelt-motiver, der samlet set udgjorde hele kunstværket uden en ramme.

 

Siden er Lars Physant og hans værker nærmest blevet revet væk.

 

Indvielsen af udstillingen i aften finder sted klokken 19 og den kan opleves i resten af oktober måned.

 

Den store kunst er altid en måde at gendigte faktum

 

Lars Physant er født i 1957, flyttede i 1994 til Barcelona og har 30 år bag sig som kunstner. Hans konceptuelle maleri har sine rødder ikke mindst i den danske guldalder.

 

Hør Lars Physant fortælle om sine tanker bag udstillingens værker

 

Vinden gennemløber stoffet

undviger tidens gestus,

vender tilbage til det nøjagtige sted,

fødes og genfødes uden tilsyneladende besvær,

foranderlig og vedblivende.

 

Lyset i bevægelse

 

Uddrag fra udstillingens katalog

Else Marie Bukdahl, der er dr. phil. adjungeret professor ved Aalborg Universitet, og rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1985-2005 skriver:

 

Essencen i Lars Physants kunst kan sammenfattes i følgende citat af den berømte engelske maler Francis Bacon. Det lyder sådan:

 

Den store kunst er altid en måde at koncentrere, at gendigte, hvad vi kalder faktum”, hvad vi ved om vores eksistens – en rekoncentrering... (en måde) at rive sløret, som kendsgerningen med tiden erhverver, af. (..) Takket være vores tænkeevne fortæller en billedlig form os med det samme, hvad det drejer sig om, hvorimod en ikke-billedlig form først indvirker på sanserne og derefter langsomt sniger sig tilbage til faktum.

 

 

I sine malerier afdækker Lars Physant det uventede og giver os nye muligheder til at opleve og forstå den omgivende verden og det indre liv. Han gør det muligt for os at overskride de givne livsbetingelser, samtidig med at han peger på det gådefulde og gør fantasiens verden til en del af vor hverdag.

 

Hans oplevelse af verden er ofte en parallel til den som William Blake har udtrykt på følgende måde:

 

"At se en verden i et sandkorn og en himmel i en vild blomst, holde uendeligheden i sin hånd og evigheden i en time."”

 

Klik her for at se udstillingens katalog

 

Inspiration i poesien

Lars Physant finder inspiration i mange af livets nicher. Lige nu har han en vandreudstilling i Lorca ved Granada, der tager afsæt i den spanske poet Federico García Lorca.

 

Inspirationen er også blevet til en bog 'Ferias', hvor Inge og Klaus Rifbjerg står for gendigtningen af Federico García Lorcas poesi på dansk og Lars Physant for malerierne. Bogen er udgivet på Gyldendal (ISBN 978-87-02-15640-9).

 

Den 23. oktober er der et foredrag om det store kunstprojekt i Málaga. Vi vender tilbage med nærmere information om arrangementet i en kommende artikel.

 

Aften med Else Marie Bukdahl

 

Kan du lide at gå rundt i de gamle kvarterer i Cordoba? Holder du af at lytte til de rislende fontæner i Alhambra? Så skal du Margrethekirken i Mijas onsdag den 8. oktober klokken 19:30.

 

Klik her for at læse nærmere om arrangementet

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.