En særligt festlig aften
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/10/2013 - 11:36
Erhverv & Service Rejser & oplevelser
Den mexicanske restaurant El Paso frister med udsøgte retter, usædvanlige drikkevarer og morsomme indslag. Som læser af Spanien i Dag kan du ...
Den mexicanske restaurant El Paso frister med udsøgte retter, usædvanlige drikkevarer og morsomme indslag. Som læser af Spanien i Dag kan du endda få en gratis tequila oven i mexicaner-hatten.
Få en tequila i knolden
Jah, tjeneren placerer kobberslåen oven på pigens hoved og knalder et glas tequila ned i den interimistiske hovedbeskyttelse til stor fornøjelse for de øvrige gæster i lokalet.
De underholdende tjenere er blot en af mange ekstra oplevelser, du kan se frem til under dit besøg til restauranten El Paso.
Restauranten ligger i en stille gade i Los Boliches, Fuengirola, og har siden åbningen i 1987 været pioneer for mexicansk mad og drikke, når det er bedst.
- Vi har sammensat en menu med 38 forskellige for- og hovedretter og otte desserter med udgangspunkt i den mexicanske gastronomi og tradition. Dertil har vi mexicansk øl fra udvalgte bryggerier og tequila i forskellige varianter, siger indehaver Antonio Ortega Romero.
Han har for nylig overtaget driften af restauranten fra den tidligere indehaver, efter at han købte ejendommen i 2009 og tilbød ejeren at føre restauranten videre på lejemål.
Menuen
Menuen giver masser af inspiration. Blandt forretterne findes bl.a. "taco choriqueso", krydret majs-tortilla med pølse og ost, og guacamole med majs-chips.
Til hovedret har restauranten eksempelvis "burritos" - madpandekager med kylling eller oksekød, "chimichanga" og naturligvis den mexicanske stjerne-ret Chili con carne.
Hvis du vil prøve flere forskellige retter på én gang, er løsningen fem forskellige "combinados". Du vil på den måde smage taco, burrito eller enchillada med salat og ris.
Drikkevarerne er heller ikke at kimse ad. Du kan bestille den mexicanske øl ”Coronita”. Hvis du ser nøje på etiketten, vil du opdage den danske betegnelse for den lyse drik.
Historien
Ejendommens historie er lige så spændende som menu-kortet. Bygning stammer fra 1872 og var oprindelig det lille fiskerlejes største anlæg til konservering af sardiner.
I 1951 blev den gamle lagerhal totalrenoveret og senere forvandlet til Los Boliches første mexicanske restaurant.
Tre forretningsfolk fra henholdsvis Mexico, Italien og Columbia overtog ejendommen og fyldte rummene med dekorative objekter fra Mexico, så det kom til at ligne en en mexicansk taberna.
- Gæsterne kommer på en sviptur til Mexico og føler sig hensat til et andet kontinent med en anden kultur, siger Antonio og peger på en af de to figurer i hyggekrogen ved indgangen.
- Figurerne repræsenter to arketyper fra Mexico og er festlige dørvogtere, inden gæsterne sætter sig til bords.
Musik
Hver fredag og lørdag har El Paso levende musik. Musikeren Gustavo Sánchez går rundt mellem bordene og spiller rancheras og andre sange fra Mexico.
Antonio Ortega har flere projekter i støbeskeen. Han vil snart udvide menu-kortet med nye retter og desserter, heriblandt mexicanske fiskeretter.
- Mexico har mange spændende fiske-retter, men det er de færreste europæere klar over. Jeg vil derfor slå et slag for at udbrede kendeskabet til disse retter, slutter Antonio.
Gratis tequila
Beliggenhed:
Calle de Francisco Cano, 39
29640 Fuengirola, Málaga
Bordbestilling +34 952 475 94
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.