Er bomberisiko blevet mindre?

I min klumme forrige lørdag skrev jeg, at vi i dag ville vide, hvem der blev USA's præsident de næste fire år.

Nu er mennesket jo sådan bygget, at man først og fremmest tænker på sine nærmeste - og sig selv.

NATOs kæmpe flådebase 'Rota' nord for Cádiz ligger kun 160 kilometer i fugleflugt fra Mijas-Fuengirola, hvor vi bor. I begyndelsen af oktober blev den definitivt godkendt som NATOs nye missilskjold, og USA fik grønt lys fra den spanske regering til, at der kunne sendes yderlige 1.100 amerikanske soldater til Rota sammen med fire nye krigsskibe.

Rota-basen blev brugt i forbindelse med bombetogterne mod Gaddafis Libyen.

Jeg kan – og vil - ikke tage stilling til, om Obamas eller Romneys varslede udenrigspolitik vil være den rigtige i fremtiden. Men når jeg under valgkampen lyttede til Romney og debatterne, kunne jeg ikke få andet indtryk end, at den republikanske kandidat havde en noget mere aggressiv holdning til brug af krudt.

Og skulle det komme til ballade, vil Rota-basen jo uomtvisteligt være et oplagt bombemål – traditionelt eller med selvmordsbomber. For eksempel. Så valget af Obama må være et skridt i retning af, at det ikke sker.

Pengene

Økonomien? Om Romneys løfter ville have hjulpet, får vi ikke svaret på. Til gengæld kan vi så håbe på, at hr. Obama vil udvise noget mere samarbejdsvilje med det republikanske flertal i Kongressen, så både USA og vi andre kan komme videre.

Ifølge profetierne vil USA være verdens største økonomi i resten af Obamas præsidentperiode. Når det går godt i USA, går det også godt i vores Europa. Og omvendt skidt, som det skete i 2008 med Lehman Brothers krak, der afslørede svindel og humbug i den finansielle sektor.

Det var så også tilfældet i både Spanien og Danmark, da korthusene faldt. Senest har danskere fået en ny smagsprøve med Tønder Bank.

Selv om USA har valgt den samme præsident, er det alligevel en ny start, og lad os sammen håbe, at det både vil blive godt for amerikanerne og alle os andre.

Obamas nye kollega

I Kina vil Obamas kollega i fremtiden hedde Xi Jinping, og det er den herre, der sidder med verdens største økonomi, når Obama træder tilbage i januar 2017. Siger profeterne.

Kina – og det øvrige Asien – er også vigtigt for os i Europa. Det er en offentlig hemmelighed, at Kina holder sin valuta, så de kan eksportere meget og importere lidt. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, når valutaen er centralt styret uden indblanding af markedsøkonomiske kræfter.

I Spanien findes der – i modsætning til i Danmark – massevis af kineserforretninger, der med tiden også har udviklet sig til kæmpebutikker nærmest i supermarkedsstørrelsen. Specielt beklædningsdelen er vokset eksplosivt.

Romney lovede valutakrig mod Kina fra 'Day One', men havde måske ikke gennemtænkt konsekvensen af, at Kina er en meget stor opkøber af de amerikanske statsgældsobligationer.

Men også for Xi Jinping vil hans udnævnelse være en ny start. Og med troen på, at alle nye starter er ensbetydende med nye muligheder, må vi også se positivt på Kina. Ikke mindst, at den nye præsident får styr på korruptionen og den voksende ulighed i det kinesiske samfund.

Back in Spain

Hjemme i den spanske andedam, er der ikke meget, der tyder på en ny start.

Bortset fra hos Artur Mas i Catalonien, hvis drøm er at løsrive den selvstyrende region fra resten af Spanien og blive et nyt land i EU med Barcelona som hovedstad.

Men ifølge den spanske forfatning, kan det slet ikke lade sig gøre. Som en analytiker skriver: "Regionalvalget i Catalonien den 25. november er en politisk cirkusforestilling med klovne, tryllekunstnere og linedansere. De optræder uden sikkerhedsnet, og forventer at publikummet – vælgerne - klapper ad deres forestilling. Tilbage sidder de politiske observatører og ryster på hovedet med spørgsmålet: hvor dumme kan de være?"

Selvfølgelig kan man godt forstå, at Artur Mas og mange andre tænker, som de gør.

Idéfattigdom

To tredjedele af den spanske befolkning synes, at regeringen gør det dårligt. I den seneste officielle meningsmåling er regeringspartiet PP's tilslutning faldet markant, PSOE – det forrige regeringsparti – står uændret, mens venstresocialisterne går frem.

Og det kan sikkert ikke undre nogen med den stadig stigende arbejdsløshed og regeringens fattigdom på idéer til andet end nedskæringer. Måske fordi en meget betydelig del af Premierminister Rajoys rådgivere ikke en gang har det, der svarer til en 10. klasses skoleeksamen.

De manglende muligheder gør blandt andet, at udenlandske universiteter og virksomheder er på fri hugst efter de bedste unge, spanske hjerner.

Men det er en historie helt for sig.

På overfladen er Spanien jo fortsat et pragtfuldt land med masser af oplevelser – både for turister og de danskere, der er bosiddende i landet.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt