Er du glad eller nervøs for maskefaldet på onsdag?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 16/04/2022 - 07:00
Klumme
KLUMME: En kærlig påske-erindring til dig fra os, når andre ikke længere bærer masker.
Snart bliver reglerne om maskebrug indendøre lempet, og Sundhedsminister Carolina Diarias har allerede afsløret detaljer fra det endnu ikke offentliggjorte lovdekret.
Blandt andet vil masken stadig vil være obligatorisk på hospitaler, plejehjem og i offentlig transport, mens kravet ophører, når du er i tæt kontakt med andre indendørs - for eksempel i supermarkeder, butikker og shoppingcentre.
- Jeg vil fortsat gerne være på den sikre side.
Det svar har jeg fået fra mange, som jeg har tilladt mig at spørge om, hvorfor de fortsat brugte masker udendørs, efter påbuddet var ophævet.
Langt de fleste, jeg ser gøre det, er i +60-alderen. Og det er jo i virkeligheden lidt af en falsk tryghed med vores viden om, at det netop er andres brug af masken, der beskytter én selv. Ens eget brug beskytter langt mindre.
Men den er ikke længere end, at vi også i fremtiden skal have forståelse for, at andre bruger masker efter påbuddet er slut.
Udover maske-påbuddet har coronaen jo givet mange andre gode vaner for at minimere smitte og højne hygiejne. Og sådanne gode vaner er der jo ingen grund til at kaste over styr, nu hvor smitterisikoen med coronaen ligger så lavt.
Samtidig kan vi jo heller ikke udelukke risikoen for, at coronaen dukker op igen i den ene eller den anden variant. Gud forbyde det. Selvom den i øjeblikket er gal i Shanghai...
På redaktionen har vi et overvågningssystem, så vi straks er klar til at varsle, hvis nye risici dukker op. På den måde behøver du i virkeligheden ikke bekymre dig om det.
Intet nyt er godt nyt - so far.
Under pandemien udarbejdede vi på redaktionen en vejledning i, hvordan du ved selv at skabe dine egne Grønne Rum kan reducere risikoen for smitte.
Hysterisk? - Ja!
Vejledningen gik langt videre end myndighedernes anbefalinger om at holde afstand og hyppig håndhygiejne.
Nye læsere er kommet til, siden vi udgav vejledningen den 9. november 2020, og andre kan måske have glemt den eller ikke fået den læst.
Derfor minder vi om den igen. I den kommende tid med maskefaldet stiger risikoen for smitte selvfølgelig.
Skab dine egne Grønne Rum
Blot en kærlig erindring til dig fra os.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.