Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er Spanien simpelthen bare helt uregerligt?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 10/06/2023 - 07:00

Klumme

Halvdelen af parlamentsvalgene i Spaniens 46-årige demokratiske historie er blevet afholdt i de seneste otte år.

Den stigende hyppighed i udskrivelsen af parlamentsvalg - og ligeledes fremsættelsen af mistillidsvotum mod premierministeren - viser, at Spaniens regeringsduelighed er blevet mere kompliceret i de senere år. 

Ud af de 16 parlamentsvalg, der er blevet udskrevet siden genindførelsen af demokratiet, inklusive det konstituerende valg i 1977 og det, der skal afholdes den 23. juli, har halvdelen fundet sted inden for de sidste otte år. Med andre ord og måske endnu mere afslørende: Halvdelen af parlamentsvalgene i de sidste 46 år er koncentreret i de sidste otte år.

Dertil kommer indgivelsen af mistillidsvotum - det forfatningsmæssige instrument, der kan vælte en regering - og som indtil 2017 kun var blevet brugt to gange, men som i de sidste seks år er blevet brugt fire gange.

Mellem parlamentsvalg og mistillidsvotum har Moncloas sæde således været mere oppe i luften end nogensinde i de seneste otte år.

Tilbageblik

Parlamentsvalget 2015

De hektiske valgs hyppighed startede med parlamentsvalget den 20. december 2015, der var Kong Felipe VI's første år som statsoverhoved. Det blev udskrevet af den daværende præsident Mariano Rajoy, som satte en stopper for fire år med en lovgivende forsamling, hvor PP havde haft absolut flertal.

Valget i 2015 blev vundet af Partido Popular, men med et simpelt flertal på 123 pladser - det absolutte flertal er på 176 - og som ikke gjorde det muligt for Rajoy at blive genvalgt som præsident. Det var valget med det berømte "nej er nej" fra Pedro Sánchez, som aktivt og passivt afviste at indtræde i en koalitionsregering med PP og også nægtede at lette Rajoys indsættelse. I sidste ende førte det til et omvalg.

Parlamentsvalget i 2016

Anden runde af parlamentsvalget fandt sted den 26. juni 2016, og igen vandt PP, denne gang med 137 mandater, 14 flere end i 2015, men stadig utilstrækkeligt til at danne en solid regering. PSOE mistede 5 mandater i forhold til det foregående valg og fik 85 mandater - deres dårligste resultat siden genindførelsen af demokratiet. Den store vinder af det nye valg var Podemos, som sammen med sine sammenslutninger fik 71 pladser.

Stillet over for dette kritiske panorama for socialisterne endte Sánchez  med at træde tilbage i oktober som generalsekretær for PSOE efter en voldsom intern krig om kontrollen med partiet. 

Et ledelsesteam tog midlertidigt over hos PSOE og gjorde Rajoys indsættelse mulig i fjerde afstemningsrunde, hvor de PSOE deputerede undlod at stemme. Sánchez overdrog sit mandat til en anden før afstemningen for at undgå at skulle undlade at stemme.

Første mistillidsvotum mod Rajoy i 2017

Knap otte måneder efter at være blevet taget i ed, blev Rajoy stillet over for et mistillidsvotum fra Unidas Podemos, som præsenterede Pablo Iglesias som kandidat til præsidentposten. Langt størstedelen af kongressen - 76 procent af de deputerede - afviste forslaget, som kun fik støtte fra grupperne Podemos, Compromís, ERC og Bildu.

Andet mistillidsvotum mod Rajoy i 2018

Det første forslag mislykkedes, men ikke den næste gang.hvor Rajoy måtte forlade Moncloa den 1. juni 2018, før han havde afsluttet to år som premierminister. Forslaget blev indgivet af PSOE, der som sin kandidat præsenterede en genopstået Pedro Sánchez, der havde vundet PSOE-primærvalget i maj 2017.

Det er det eneste mistillidsvotum i demokratiets historie, som er blevet gennemført og har gjort det muligt at indsætte Sánchez med støtte fra Podemos og de nationalistiske partier.

Første parlamentsvalg i 2019

Efter at have fejlet i sit forsøg på at få godkendt det generelle statsbudget udskrev Sánchez valg, da han kun havde været ved magten i otte måneder, og det blev fastsat til den 28. april 2019.

Sejren gik til PSOE med 123 mandater foran PP med 66 og Ciudadanos, som var tæt på at blive den næststørste parti i kongressen med 57 mandater. Faktisk havde det orange parti mulighed for at indgå i en regeringskoalition med PSOE, men dets daværende leder, Albert Rivera, nægtede at indgå i en pagt med Sánchez.

Riveras stædighed førte til et nyt valg, der viste sig at udløse Ciudadanos' kollaps.

Andet parlamentsvalg i 2019

Da det var umuligt at danne en regering, gik spanierne igen til stemmeurnerne den 10. november 2019, et valg, som PSOE vandt igen med 120 mandater - omend med tre færre mandater end i april. PP kom sig over det tidligere dårlige resultat og voksede til 89 mandater, til dels takket være tilbagegangen for Ciudadanos, som mistede 47 mandater og stod tilbage med kun 10.

Dette valg var også blevet det store spring for Vox, som allerede havde vist tænder i april og nu fordoblede sit resultat ved at nå 52 mandater.

Det lykkedes for Sánchez at blive indsat i den anden afstemningsrunde efter at have indgået en aftale med Unidas Podemos om at danne den første koalitionsregering siden genindførelsen af demokratiet.

Det skete på trods af, at Sánchez måneder tidligere havde udtalt, at han ikke ville sove roligt med Podemos-ministre i sit kabinet. Han blev indsat med stemmer fra PSOE, Unidas Podemos, PNV, Más País, BNG, Teruel Existe og Nueva Canarias; mens ERC og Bildu undlod at stemme.

Første mistillidsvotum mod Sánchez

I oktober 2020 præsenterede Vox et mistillidsvotum mod Sánchez med Santiago Abascal som kandidat til præsidentposten. Forslaget var dømt til at mislykkes fra starten på grund af manglende støtte, og det blev debatteret den 21. og 22. oktober, hvor Vox kun fik støtte fra de grønne partier.

Resten af partierne, inklusive PP, stemte imod, hvilket gør det til det forslag, der har fået mindst støtte i demokratiets historie. 298 stemmer imod gjorde det muligt for Sánchez og hans regering at komme styrket ud af afstemningen.

Andet mistillidsvotum mod Sánchez

Men Vox gav ikke op, og for blot et par måneder siden, den 22. marts, forsøgte de at vælte Sánchez med et nyt mistillidsvotum, denne gang med Ramón Tamames som deres kandidat.

Resultatet blev det samme, fordi forslaget kun fik støtte fra Vox-parlamentarikerne og én stemme fra den blandede gruppe. Den eneste forskel var, at PP denne gang valgte at afholde sig fra at stemme i stedet for at stemme imod. 

Parlamentsvalg i juli 2023

Efter det seneste regional- og kommunalvalg den 28. maj, som var en kold dukkert for PSOE set i lyset af PP's fremgang, overraskede præsident Sánchez dagen efter ved at udskrive parlamentsvalg til den 23. juli, det første parlamentsvalg i historien, der afholdes midt om sommeren.

Det bliver det femte parlamentsvalg i løbet af de sidste syv år og syv måneder - siden december 2015 - med fire mistillidsvotum imellem, en turbulent periode for spansk politik, som ser ud til at fortsætte i de kommende måneder.

Hvorfor er det gået så galt i de seneste otte år?

Det er der jo nok rigtig mange meninger om, og skulle du have én, er du mere end velkommen til at skrive den som kommentar til denne klumme.

Selv kan jeg ikke lade være med at drage sammenligninger med miljøet og traditionerne i Folketinget

Der har i Spanien været et nærmest hadefuldt forhold mellem Kongressens fløje, hvilket tonen i Kongressen bevidner. Den eneste åbning for et bredt samarbejde skete efter valget i 2015, hvor Mariano Rajoy tilbød Sánchez og PSOE at indgå i en koalitionsregering med PP.

I Danmark har vi tradition for, at meget vigtig og lansigtet lovgivning indgås med meget brede forlig og for lange periode. Det mangler spanske politikere generelt forståelse for.

Man kan undre sig over de spanske politikeres adfærd over for hinanden, da spanierne jo generelt er blevet et ganske fredfyldt folk efter Columbus.

Jeg tør næsten ikke tænke på situationen, hvis der den 23. juli nærmer sig dødt løb mellem blokkene. 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god og fredfyldt weekend.
Torben Wilkenschildt

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.