EU-penge forsvinder i dybet

Hvad sker der med de mange milliarder euro, som EU's skatteborgere poster ind i tvivlsomme offentlige byggeprojekter i Spanien?

Mellem 2007 og 2013 modtog Spanien omkring 23 milliarder euro til opførelse af afsaltnings-anlæg, kunstmuseer, jernbanelinjer og lufthavne. Kun 61 procent af projekterne blev til noget.

I samme periode blev Spanien bevilliget 11,5 milliarder euro fra EUs Social- og Samhørighedsfonde. Næsten alle pengene er blevet brugt til at ”forbedre spanieres livskvalitet og hjælpe til økonomisk vækst”, skriver El País.

EU vil have penge tilbage

Men det ændrer ikke ved, at alt for mange millioner forsvinder ned i dybet, uden at nogen kan forklare, hvor pengene er endt henne.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har allerede anbefalet, at EU beder Spanien om at tilbagebetale 250 millioner euro, der er forsvundet i forbindelse med en overpostering i projektet til at bygge El Musel-porten i Gijón.

El País peger på flere af de projekter, som har fyldt rigtig meget på tegnebordet, men som siden er endt i papirkurven - efter at have suget millioner ud af EU's fondsmidler.

Tyskere gør grin med Spanien

En tysk satirisk tegneserie er med til at give svaret på EU's slunke kasse: En græker, en spanier og en italiener ligger på stranden og kræver, at deres tyske følgesvend går op og køber øl til dem.

- Vi mangler en stram evaluering af værdien af disse investeringer, siger Santiago Lago, der er professor ved Universitet i Vigo og forfatter til flere undersøgelser af brugen af EU's fondsmidler.

- De har helt sikkert hjulpet os med at komme nærmere europæisk levestandard, men vi kunne have brugt dem meget bedre, konkluderer han.

Spanien har ikke kun misbrugt EU-midler. Den Europæiske Investeringsbank har også været gavmild med den spanske regering: der er pumpet 130 millioner i en ny havn i La Coruña, 180 millioner til en strækning til AVE-højhastighedstoget mellem Sevilla og Málaga, som ikke blev til noget. Her skal en del af pengene nu returneres.

Hvor er pengene?

Den nye havn i A Coruña har sine rødder i Prestige-forliset ud for den galiciske kyst i det nordvestlige Spanien i 2002, hvor tusindvis af kilometer strand blev forurenet.

Det fik den daværende regering under ekspremierminister José María Aznar til bygge en ny havn med det påskud, at den vil forhindre faren for forurening af byens fjorde.

Men planlæggerne overså spørgsmålet om, hvordan Spaniens førende olieselskab Repsol skulle overføre olie fra sit nuværende raffinaderi til den nye havn. Så tolv år efter, at EU pumpede 267 millioner ind i projektet, er der ikke sket nogen sikring af olieforsyningerne fra Repsol.

"Komplet katastrofe"

Spaniens afsaltnings-anlæg giver en lignende illustration af dårlig planlægning. I 2012 bekendtgjorde landets daværende landbrugsminister – nu valgt ind som det konservative partis EU-parlamentariker, Miguel Arias Cañet, projektet som "en komplet katastrofe".

Efter at have brugt 1,6 millioner euro på at bygge 17 afsaltnings-anlæg fungerede de kun i gennemsnit på mindre end 20 procent af deres kapacitet.

To af anlæggene på Ibiza og Menorca er stadigvæk ikke i gang og har derfor ikke kunne gavne drikkevandsforsyningen på øerne.

I Barcelona, der i 2007 var ramt af alvorlig vandmangel, blev der brugt 230 millioner på opførelse af El Prat afsaltnings-anlægget, hvor de 75 procent kom fra EU-midler.

Anlægget fungerer kun med ti procent.