EU-tvang duede ikke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/04/2014 - 10:52
Samfund og Politik
At være spansk premierminister er ikke altid det letteste. Først gør man, som man får besked på, og bagefter bliver man skældt ud for det....
At være spansk premierminister er ikke altid det letteste. Først gør man, som man får besked på, og bagefter bliver man skældt ud for det. I en ny rapport kritiserer EU-kommissionen sig selv.
Spaniens konservative Mariano Rajoy var under hårdt pres fra sine europæiske kolleger, da han blev tvunget til at hæve både de personlige skatter og momsen.
Fattige er blevet endnu fattigere
Rajoys finanspolitiske reformer har nemlig gjort spanske husstande med lave indkomster fattigere end nogensinde, lyder der fra EU-kommissionen, som er et af de styrende organer i EU, der pålagde den spanske præsident for at hæve skatterne.
Som et resultat af de finanspolitiske justeringer, der er foretaget af landets konservative regering - herunder de upopulære skattestigninger og momsstigninger siden 2012 – er en del af landets dårligst stillede familier nu endnu dårligere stillet.
15 procent tærer af deres opsparing og ti procent må tage nye lån eller trække på kreditkortet for at klare at betale udgifter til husleje, boliglån og mad.
Rige er blevet rigere
Spaniens fattigste tredjedel har oplevet, at deres indkomster er faldet med 14 procent om året siden 2009, mens den bedst lønnede tredjedel i mange tilfælde er blevet rigere.
Ifølge EU-kommissionen er kløften mellem Spaniens rigeste og fattigste nu den største på kontinentet, med top-indkomster, der tjener 19 gange mere end lønnen for lavindkomstgrupper.
Kravene om skattejusteringer skete efter ordre fra 'Trojkaen', der består af EU, Den Internationale Valutafond, og den Europæiske Centralbank.
Ikke alene blev Spanien pålagt at hæve skatterne for at reducere sit statsunderskud, men der blev også lagt hårdt pres på Rajoy for at hæve momsen.
Mellem juli 2010 og september 2012 steg den spanske moms fra 16 procent til 21 procent, mens grundlæggende kildeskat er steget fra 15 procent til 21 procent .
Rapporten hævder, at selvom økonomien i eurozonen og Den Europæiske Union er langsomt begyndt at vokse, har hverken dette, eller regeringernes finanspolitik og arbejdsmarkedsreformer i de værst ramte lande som både Spanien, Portugal, Grækenland, Irland og Storbritannien, ført til højere beskæftigelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.