Evakueret fra skisportssted
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/01/2013 - 12:11
Sport & hobby Vejr og natur
Omkring 1.000 skiløbere måtte bringes i sikkerheden, efter at skisportsstedet Panticosa i Huesca blev ramt af ekstremt voldsomme vindstød.
Omkring 1.000 skiløbere måtte bringes i sikkerheden, efter at skisportsstedet Panticosa i Huesca blev ramt af ekstremt voldsomme vindstød.
Driften af lifterne måtte helt indstilles, og det betød, at flere hundrede skiløbere ikke kunne komme i sikkerhed.
Selskabet bag skisportsstederne i Huesca, Teruel og Zaragoza bekræfter, at vindstød på over 110 kilometer i timen gjorde det yderst farligt at opholde sig på pisterne – og endnu farligere at bruge lifterne. Det blev derfor besluttet, at evakuere de personer, der befandt sig ude i sneen.
Alle skiløbere blev beordret væk fra løjperne og søgte i stedet tilflugt på caféer og restauranter, hvor de blev tilset af personalet, indtil redningsfolk kunne bringe dem sikkert ned.
Guardia Civil og medlemmer af civilforsvaret sørgede i samarbejde med personalet fra ski-resortet for at bringe de evakuerede skiløbere ned i grupper af 50. Redningsaktionen stod på helt frem til klokken seks i morges. Der er ingen rapporter om tilskadekomne.
Kan måske også interessere dig
Vila-secas fascinerende kontraster - Resultatet VOLTA etape 3 - Euribor i et markant hop
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
De glemte sejrherrer: Hvorfor våbenhvilen er en triumf for os alle
″Det handler ikke om, hvem der fik ret, men om hvem der fik fred.″
Fed og halvhård tur til antennerne
Tag med til toppen af Benalmádena.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















