Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Færre arbejdsløse udlændinge

Skrevet af , tor, 06/02/2014 - 09:13

Erhverv & Service Penge & Forbrug Samfund og Politik


Antallet af arbejdsløse udlændinge på De Kanariske Øer er i løbet af 2013 faldet med 4.135 personer, hvilket svarer til en nedgang på næs...

Antallet af arbejdsløse udlændinge på De Kanariske Øer er i løbet af 2013 faldet med 4.135 personer, hvilket svarer til en nedgang på næsten 17 procent.

 

I januar var der 20.335 udlændinge uden job på De Kanariske Øer.

 

37 procent eller 7.450 af de arbejdsledige udlændinge er fra et EU-land, mens langt hovedparten, 12.885 eller 63 procent, er fra andre lande.

 

Kanarie-øerne er den region i Spanien, hvor ledigheden blandt udlændinge er faldet mest i løbet af det seneste år.

 

I Spanien som helhed er antallet af arbejdsløse udlændinge faldet med gennemsnitligt 8,5 procent.

 

Ledigheden stiger allerede igen

De opløftende tal kan dog være misvisende. Mange arbejdsløse udlændinge har været tvunget til at forlade landet, eller er helt røget ud af systemet, fordi de ikke længere har ret til sociale ydelse.

 

Kanarie-øerne er et af de mest populære vinterferiemål i hele verden, og mange hoteller kunne til jul og nytår melde alt optaget, men i januar tager mange af turisterne hjem. Arbejdsløsheden er derfor allerede steget igen i det nye år.

 

Der blev i løbet af januar 2.000 flere arbejdsløse på Kanarie-øerne.

 

Det er især indenfor turistsektoren, der er sket en stigning i arbejdsløsheden.

 

Det skyldes dels at juletravlheden er overstået.

 

Flere penge, men færre job

Fagforeningerne er utilfredse med resultatet og siger, at til trods for at indtægterne inden for turismen slog nye rekorder, med en milliard euro mere end i 2012, var antallet af ansatte i branchen i december 2013 hele 4.812 færre end i december 2011.

 

Byggebranchen viser tegn på bedring. Her er der 699 færre arbejdsløse i januar end i udgangen af 2013

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.