Færre timer med centralvarme og højere afgifter: ″Vi kommer til at fryse″

Mange tænker nok, at Spanierne jo er heldige med det varme klima her til vinter. Men vinteren i Nordspanien kan blive lige så kold som i Danmark - og måske endda koldere.

Mens de fleste lejelejligheder i Danmark ligger i boligselskabers regi, er det anderledes i Spanien, hvor de fleste lejer lejligheder af private ejere. Overordnet betyder det, at lejerne  ikke har indflydelse på ejerforeningens drift.

Journalisterne Araceli Guede og Carlota Chiarroni, 20minutos, har lavet denne reportage om den svære situation.

Arlena Blanco har en etårig baby og bor i Logroño. Hun begyndte at installere elektriske radiatorer i september, fordi lejligheden begyndte at blive koldt for en måned siden. Den elregning, hun har modtaget siden da, beløber sig til næsten 300 euro, men da hun bor i en bygning med centralvarme, var hun overbevist om, at det ville være midlertidigt. 

Hun troede, at den i år - som altid tidligere - ville blive tændt omkring november. Indtil hun fandt en seddel på døren, hvor der stod, at ejerforeningen havde besluttet, at varmen ikke ville blive tændt denne vinter.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, om jeg vil kunne klare en elregning, der bliver uhyrlig høj. Den sidste var meget høj, og det vil blive værre, fordi det er meget koldt her om vinteren. Jeg har et arbejde, men al min løn går til udgifter. Voksne kan klare sig bedre, men med et så lille barn kan jeg ikke lade lejligheden være koldt, siger den enlige mor.

Hun bor i en lejet lejlighed, som hun har lejet med varmen inkluderet i huslejen. 

- Der er mange lejere i min blok, som har lejet en lejlighed med centralvarme. Hvem skal vi klage til nu? Denne beslutning blev truffet uden at tage hensyn til os, fordi vi ikke har ret til at deltage i møderne. Hvad sker der, hvis vi beslutter os for ikke at betale huslejen?

Arlena Blancos ejerforening er ikke den eneste, der har truffet en sådan foranstaltning for at håndtere energikrisen. Da gasprisen er steget voldsomt som følge af krigen i Ukraine, har andre boligblokke i Vitoria fulgt den samme vej. 

Kommunal kompensation

I lyset af denne situation har byrådet iværksat en ekstraordinær støtteordning for ejerforeninger med fælles gaskedler, hvis gennemsnitlige årlige forbrug overstiger 50.000 kilowatttimer. Beløbet er fastsat til 90 euro pr. bolig og 120 euro for socialt boligbyggeri.  

Uden at gå så langt som til drastiske foranstaltninger stiller alle ejerforeninger med centralvarme sig selv spørgsmålet: "Hvad skal vi gøre denne vinter?” Deres situation forværres af, at selskaberne anvender tariffer for virksomheder i stedet for en tarif for husholdninger. 

Det øger omkostningerne, fordi det er 17 cent pr. kWh i stedet for 6 cent pr. kWh. Cgcafe - foreningen af ejendomsadministratorer - har anmodet ministeriet for økologisk omstilling om at udvide den regulerede gastarif til at omfatte alle ejerforeninger med centralvarme, som husholdninger.

I Madrid

Pilar Fernández er formand for en boligblok i Madrid, hvor man har besluttet at reducere den daglige opvarmningstid med fire timer. 

Før var der varme fra klokken 11 til 23, men nu vil det være fra klokken 14 til 22. Det sker, fordi man ikke ønsker at øge betalingen. Varmesystemet er fjernforbundet til det selskab, der står for forsyningen, hvilket gør det muligt for dem at ændre tidsplanen med det samme afhængigt af vejret. 

- Om morgenen bliver vi kolde, fordi facaden ikke er isoleret, og i denne gade - tæt på Retiro-parken - er vinden kraftig. Jeg får lidt sol om eftermiddagen, men for dem, der ikke har det..., tilføjer Pilar.

Selv om det kun er i nogle få timer om dagen, vil disse beboere også være nødt til at bruge alternativ opvarmning, hvilket vil medføre en stigning i deres elregning. Derfor vil Pilar gerne fremme installationen af solpaneler på taget, Det er dog et projekt, som endnu ikke er blevet gennemført. 

- Jeg har job, men jeg arbejder hjemme to dage om ugen, og på de dage mærker jeg det meget. Den forkortede opvarmningstid vil gøre en stor forskel. Desuden er vi på øverste etage, og det tager længere tid for varmen at komme op til os. Og de ældre mennesker, der bor her, og som tilbringer meget tid i hjemmet, vil mærke det endnu mere, fortæller Mari Cruz Muñoz. 

Mari bor sammen med sin mand på loftsetagen, og selv om vinduerne er blevet renoveret, er hendes lejlighed meget udsat for vejrliget, da de ikke beskyttes af nogen tilstødende bygning.

I denne bygning har de haft målere installeret i et par år nu, hvilket vil blive obligatorisk fra 2023. Med målerne betaler de fortsat et fast beløb til f.eks. vedligeholdelse af fyret, men den største udgift svarer til den enkeltes forbrug. Med dette system modtog Mari Cruz sidste vinter - efter krigens udbrud - en regning på 400 euro i stedet for de 120-140 euro, hun havde betalt. 

- Hvis jeg havde vidst, at der ville ske en så kraftig stigning, ville jeg have lukket flere radiatorer eller sænket temperaturen. Jeg gjorde det bagefter, og den næste regning var ikke så høj. Det vil jeg nu være nødt til at gøre igen, men jeg håber på, at regeringens nedsættelse af momsen fra 21 til 5 procent vil hjælpe på det. 

Møder, møder og møder

Fernando Fernández, ejendomsadministrator, bekræfter, at han har brugt hele måneden på møder, møder, og atter møder…

- De fleste af de ejerforeninger, som vi administrerer, vælger at gå ned i timetal. I nogle tilfælde er de gået så langt som til at foreslå, at der ikke sættes varme på, og at hver enkelt beboer kan bruge det i huslejen indeholdte beløb til varme på den varmekilde, de mener er bedst. Men først reducerer de timerne, og så må vi se, siger Fernando, der administrerer tyve ejerforeninger med det samme dilemma.

Listen over muligheder omfatter også afkortning af sæsonen, udskydelse af startdatoen og fremrykning for at slukke eller sænkning af vandtemperaturen med et par grader. Men disse foranstaltninger, som kan kombineres, er ofte ikke tilstrækkelige og skal ledsages af en forhøjelse af varmebidraget. 

- Gasprisen begyndte at stige i oktober sidste år, men det store slag kom i december. I januar blev det lidt mere normalt, men med krigen i februar, steg den igen, og sådan er det fortsat indtil nu, forklarer administratoren.

Ejendomsadministratoren går ud fra, at der vil komme flere opkrævninger i de kommende måneder.

- Vi kan kontrollere, hvor mange timer varmen er tændt, men ikke prisen. Folk er bange for priserne, fordi alting ændrer sig. I dag koster den måske 17 euro, i morgen 10 og om en måned 40 euro. Hvis der er dårlige betalere i ejerforeningen, bliver situationen endnu mere kompliceret. Det er ikke det samme at have en afgift på 50 euro, som det har været indtil nu, som at have en afgift på 200 eller 300 euro, som er det, vi ser, og som de beboere, der betaler, må påtage sig. Den risiko, som ejerforeningerne løber lige nu, er enorm, og energiselskabernes priser, tvinger beboerne til at vise solidaritet, siger han.

Frygter stigende kriminalitet

Pablo Abascal, formand for Cgcafe, forudser, at hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil sådanne høje priser føre til en stigning i kriminaliteten. 

- Det vil betyde, at mange familier ikke vil være i stand til at betale fællesudgifterne, og resten af ejerne vil være nødt til at overtage den del af kontingentet, som andre beboere ikke kan betale, advarer han.

- Fordi problemets omfang berører alle slags profiler, herunder ydmyge familier med lave pensioner eller boliglån med stigende ydelser. De situationer, som vi ser, er dramatiske, tilføjer Fernando Fernández, der forudser en meget kompliceret vinter: 

- Det, der venter os, bliver desværre uhyggeligt stort.