Fanatikere planlægger terror i Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/04/2011 - 11:43
Krimi og katastrofe
850 kilo sprængstof! Der er god grund til at frygte, at en gruppe fanatikere netop nu forbereder et terrorattentat i Spanien.
850 kilo sprængstof! Der er god grund til at frygte, at en gruppe fanatikere netop nu forbereder et terrorattentat i Spanien.
Det sker som reaktion på ulovliggørelsen af det nye venstrefløjs-parti Sortu. Weekendens skudveksling og anholdelse af eftersøgte ETA-medlemmer i Frankrig samt fundet af godt 850 kg. sprængstofmateriale på en landejendom i Legorreta i Guipúzcoa har alt sammen været med til at øge truslen om et nyt gengældelsesattentat. Det siger kilder inden for den baskiske regering.
Guadia Civil gennemsøger huset, hvor to personer blev anholdt
Rekordstor beslaglæggelse
Igor Esnaola var en af de to anholdte i den sprængfarlige landejendom
To personer blev anholdt, da medlemmer af det baskiske anti-terrorkorps i går trængte ind på ejendommen og beslaglagde 850 kilo ammoniumnitrat; et produkt, som ETA tidligere har brugt til fremstilling af bomber. Det er det største fund af sprængstofmateriale i Spanien nogen sinde. Og politiet havde i dén grad noget at se til, og mange ting blev beslaglagt og taget med.
Det baskiske politi, La Ertzaintza, beslaglægger også Igor Esnaolas bil
Området omkring landejendommen blev også gennemsøgt grundigt
Politisk afstand
Ifølge Idoia Mendia, der er talskvinde for den baskiske regering, så har faren for et gengældelsesattentat fået den moderate del af den baskiske venstrefløj til at tage yderligere afstand fra ETA.
Den nye baskiske venstrefløjs-parti Sortu opfordrede i går offentligt ETA til at nedlægge sine våben. Selv om Sortu fortsat arbejder på højtryk for at blive opstillingsberettiget til kommunevalgene den 22. maj, så har partiet også en klar interesse i sikre sin politiske eksistensberettigelse på længere sigt, mener politiske iagttagere.
Selvom der bliver lagt afstand fra politisk side, har Igor Esnaola stadig mange sympatisører og venner, der protesterer mod hans anholdelse
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.