Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Far fandt datter i vandet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/03/2013 - 11:21

Krimi og katastrofe Vejr og natur


Álora er i dyb sorg over, at en 14-årig pige lørdag eftermiddag omkom, da hun faldt i en overrislingskanal. Mónica var ved at krydse en over...

Álora er i dyb sorg over, at en 14-årig pige lørdag eftermiddag omkom, da hun faldt i en overrislingskanal. Mónica var ved at krydse en overdækket kanal, da belægningen pludselig gav efter, og pigen styrtede ned i vandet.

 

Kanalen er halvanden meter bred og næsten lige så dyb. Den løber lige forbi familiens bolig, der ligger tre kilometer uden for Álora. Det er ikke ualmindeligt, at beboerne i området krydser overrislingskanaler ved at træde på belægningen. Men i dette tilfælde gik det altså rivende galt.

 

Pigen røg ned i kanalen og blev slæbt omkring 300 meter ned ad den, hvor hun blev fundet ilde tilredt 45 minutter senere.

 

Monicas far fandt den halvt bevidstløse pige i kanalen. Sammen med et andet familiemedlem forsøgte han desperat at genoplive sin satter, der endnu var i live. Men alt var forgæves. Da ambulancen kom frem til stedet, var pigen død.

 

Det er det andet dødsoffer for den seneste tids uvejr. Læs mere her

 

Advarer borgerne

Álora Kommunes borgmester, José Sánchez, forsikrer, at der nu vil blive lavet en undersøgelse af, hvorfor belægningen gav efter, og han råder borgerne til at være meget forsigtige efter den seneste tids kraftige nedbør, der har ført til jordskred og slået revner i mure og beton.

 

Den omtalte kanal var rent faktisk afspærret af et hegn, men man kan komme igennem flere steder, hvor der er passage, oplyser borgmesteren.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.