Farvel til åreknuder i påskeferien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/03/2014 - 00:05
Erhverv & Service Rejser & oplevelser Sundhed & sygdom
Spanien i Dag vidste ikke, at man på få timer kan få fjernet åreknuder. Det fandt vi først ud af, da vi besøgte speciallæge Bo Rosenkilde...
Spanien i Dag vidste ikke, at man på få timer kan få fjernet åreknuder. Det fandt vi først ud af, da vi besøgte speciallæge Bo Rosenkilde, der her fortæller om den seneste, gennemtestede teknologi. Det er både behageligere og billigere for patienten.
Jeg besøger Bo Rosenkilde på hans klinik i Fuengirola for at kunne give vores læsere mere information.
Inden jeg ringer på døren, vil jeg give lidt fakta om ham.
Om Bo Rosenkilde
Bo Rosenkilde har gennem mere end 20 år været speciallæge i almen kirurgi og har drevet klinikken i Fuengirola siden 2005. Han har speciallæge-autorisation i både Spanien, Danmark, Norge og Sverige og har senest desuden opnået certificering inden for brystkirurgi.
Bo Rosenkilde har gennem mange år beskæftiget sig med åreknude-kirurgi og har efterfølgende tilegnet sig de mest avancerede metoder som både laser- og skumbehandling.
Du kan læse mere om Bo Rosenkilde her
Klinikken
Klinikken ligger i centrum af Fuengirola med gode parkeringsfaciliteter. Bo Rosenkilde overtog klinikken efter læge Sven Refslund Poulsens mangeårige virke på Solkysten.
Spansk opfindelse
- Jeg har foretaget mange behandlinger af åreknuder med både traditionel kirurgi og laserkirurgi, men den seneste metode, hvor man sprøjter en særlig mikro-skumblanding ind i venen, er langt det behageligste, hurtigste og billigste for patienten. Det hele er overstået på to timer inklusive forundersøgelse, og patienten kan umiddelbart efter gå de 425 meter fra klinikken og nyde livet på en hyggelig strandbar, fortæller Bo Rosenkilde med et smil.
Det er over 15 år siden, at den spanske læge Dr. Juan Cabrera i Granada satte metoden i system, og behandlingen med mikro-skummet anvendes i dag verden over – også på danske hospitaler.
Forundersøgelsen
Bo Rosenkilde ved ultralyds-scanneren
- Inden behandlingen er man nødt til at undersøge benet nøje med en såkaldt ultralyds-Doppler. Det er en ultralydsmetode, hvor man kan måle blodets strømning i både de overfladiske og de dybe blodårer, og dermed danne sig et indtryk af om der er defekter i klapperne mellem de to systemer. Man bør ikke lade sig behandle uden en sådan forudgående undersøgelse, sige Bo Rosenkilde.
Behandlingen
Bo Rosenkilde viser, hvordan mikro-skummet blandes
Vejledt af ultralyd indlægges en række små kanyler på benet. Dette kan gøres uden bedøvelse, idet det er mindre smertefuldt end at få taget en blodprøve eller få lagt en lokalbedøvelse.
Ultralydsteknikken sikrer, at man kan indlægge små kanyler i helt små blodårer. Man kan samtidig se eventuelle nerver, så disse kan skånes.
Ultralyds-scanneren og injektions-sprøjten med mikro-skummet
Behandlingen starter længst nede på benet – der, hvor man tidligere måtte “plukke” årene ud kirurgisk. Skummet, som bliver produceret lige før behandlingen, er et velkendt medicinsk produkt.
Ved hjælp af ultralyden følger man skummets vej op gennem benet og kan styre behandlingen segment for segment. Således får man behandlet flere blodkar, end hvis man blot lukker den store overfladiske blodåre på låret.
Efter behandlingen lægges en stram bandage på benet, og den skal blive siddende i 24 timer. Derefter anvendes en støttestrømpe i én uges tid.
Før og efter
Pris og tilskud
Prisen for at få behandlingen hos Bo Rosenkilde er 750 euro pr. ben – cirka, eller mindre end, halvdelen af prisen på et dansk privathospital. Patienten kan derefter søge tilskud i Danmark alt afhængig af, hvilke ordninger patienten er tilknyttet.
Kontakt klinikken
Du er meget velkommen til at kontakte klinikken for at få yderligere information eller foretage tidsbestilling. Vi holder åbent påsken igennem.
Paseo Jesús Santos Rein 12, Edf. Marcelo, 2D
29640 Fuengirola - Málaga
Spanien
Telefon: (+34) 952 47 52 49 (Hverdage 10-14)
Fax: (+34) 952 45 67 67
email: rosenkildeconsult@gmail.com
Du kan også bruge kontaktformularen ved at klikke her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.