Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Farvel til golflegende

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/05/2011 - 11:40

Sport & hobby


Severiano Ballestoros afgik ved døden natten mellem lørdag og søndag i sit hjem i fødebyen Pedreña, Cantabrien. Den forhenværende professi...

Severiano Ballestoros afgik ved døden natten mellem lørdag og søndag i sit hjem i fødebyen Pedreña, Cantabrien. Den forhenværende professionelle golfspiller døde bare 54 år gammel som følge af komplikationer af den hjernesvulst, han fik efteråret 2008.

 

Dødsfaldet har medført stor sorg blandt alle landets golfspillere, der havde håbet på, at 'Seve' ville vinde kampen over sygdommen. Men i den kamp måtte han desværre give op.

 

Fra et arbejderhjem

Severiano Ballesteros var en af Spaniens bedste og mest anerkendte golfspillere med en brillant karriere bag sig, indtil han stoppede som professionel i 2007.

Han kom fra et arbejderhjem med en far, der var gartner på flere golfbaner i nærområdet. Dertil var hans onkel, Ramón Sota, en af de bedste spanske golfspillere i 1960'erne. Seve havde golf inden for familien, da han besluttede at gå i sin onkels fodspor.

 

Revolutionerede adgangen

Han debuterede som professionel i 1974 på det tidspunkt, hvor golf var en dyr sport og derfor primært blev dyrket af den spanske overklassen. Banerne var få og var i de fleste tilfælde udelukkende åbne for aktionærer og medlemmer.

 

Severiano Ballesteros lagde grunden til en stille revolution i spansk idræt, da han pludselig begyndte at vinde turneringer på Eureopean Tour. For hver sejr fik flere spaniere lyst til at spille golf og satte skub i anlægningen af nye golfbaner.

 

Designer, vinder og kaptajn

Gennem sin mangeårige karriere nåede Severiano Ballesteros at vinde 50 professionelle golfturneringer, heriblandt fem majors i perioden 1976 til 2005. Derudover var han kaptajn for det europæiske Ryder Cup-hold, der slog amerikanerne på Club de Golf Valderrama i 1997.

 

Sideløbende med karrieren designede han flere golfbaner i Spanien - heriblandt Los Arqueros Golf & Country Club i Benahavís.

 

Æret være Severiano Ballesteros. Han vil være savnet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.