Femstjernet luksushotel genåbner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/07/2012 - 07:00
Penge & Forbrug
Arabiske oliedollar skal redde det gamle emblematiske hotel Don Miguel i Marbella.
Arabiske oliedollar skal redde det gamle emblematiske hotel Don Miguel i Marbella.
En arabisk investorgruppe med base i Luxembourg, Invest Magna Foundation, har gennem sit spanske datterselskab, Magma Hotels and Resorts, overtaget det kriseramte hotel, som har været lukket i otte år.
Tilbage til gyldne tider
Med overtagelsen af det kendte femstjernede Don Miguel skulle der også være skabt sikkerhed for, at hotellets 80 ansatte langt om længe kan få deres løn – efter at have ventet i otte år! Hotellet blev lukket efter voldsomme protester mod planer om at omdanne hotellet til et lejlighedskompleks.
De nye hotelejere har planer om at hotellet skal vende tilbage til sin storhedstid som femstjernet luksushotel. Renoveringen ventes at vare to år.
Don Miguel har 550 værelser og er opført på en 70.000 kvadratmeter stor grund i den nordlige del af Marbella. Det let genkendelige vinge-formede hotel er omgivet af en tropisk have, 32 af værelserne er suiter, der er 28 mødelokaler, shopping, fem restauranter, fire swimmingpool, 15 tennisbaner og man planlægger at anlægge en sø, et vandfald, en spa, træningscenter og diskotek.
Marbellas borgmester, Ángeles Muñoz, beskriver genåbningen af det gamle hotel som en ”rigtig god nyhed”, som kan være med til føre Marbella tilbage til de gyldne tider.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.