Ferier til lavpris
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/08/2012 - 12:08
Penge & Forbrug Turisme
De tider, hvor hotellerne kunne hænge et ”Alt Optaget” skilt på facaden, er slut. Nu gælder det kampen om kunders gunst og – ikke minds...
De tider, hvor hotellerne kunne hænge et ”Alt Optaget” skilt på facaden, er slut. Nu gælder det kampen om kunders gunst og – ikke mindst – deres pengepung.
Aldrig tidligere er der blevet givet så mange rabatter og sidste øjebliks-tilbud som i år. Med udsigt til det største fald i hotelbelægningen i ti år, en nedgang på fem procent i forhold til sidste år, har hotellerne valgt at gå ned i pris.
Færre penge og kortere ophold
Meget tyder på at belægningen i årets første to uger bliver på 89 til 85 procent, hvilket svarer nogenlunde til resultatet for samme periode sidste år. Men der er til gengæld udsigt til, at den sidste halvdel af måneden bliver dårligere end året før.
Årsagen er, at turisterne bruger færre penge og har kortere hotelophold.
Selv om slagtilbud på det nærmeste har været tabu indenfor den velrenommerede del af hotelsektoren på Costa del Sol, så er der ingen tvivl om, at det i dag er udbredt praksis.
Biludlejningsbranchen er presset
Den lokale turistforening El Patronato de Turismo de la Costa del Sol anslår, at priserne i løbet af de seneste ti år er faldet med op til 20 procent.
Indtægterne i august er af stor betydning, eftersom måneden udgør mellem 15 og 20 procent af den årlige omsætning.
Også biludlejningsbranchen kan mærke, at krisen kradser. Selvom der i år ventes en belægning på omkring 90 procent, i lighed med året før, melder udlejningsbureauerne om kortere udlejningsperioder og flere fra-dag-til-dag lejemål. Der er også sket en stigning i efterspørgslen efter billige og brændstofbesparende biler frem for de kostbare bilmærker.
Kan måske også interessere dig
EU-Kommissionen kræver den spanske statsregulerede elpris afskaffet
Det betyder det for dig.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du links til alle ugens nyheder.
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















