Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Finans: spænding om rente

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/07/2012 - 10:25

Penge & Forbrug


Udsigt til faldende aktier i USA, danske aktier steg, de spanske faldt og markedsrenten på de spanske statsobligationer stiger op til auktion o...

Udsigt til faldende aktier i USA, danske aktier steg, de spanske faldt og markedsrenten på de spanske statsobligationer stiger op til auktion over statsgældspapirer.


Wall Street

Det amerikanske aktiemarked var lukket onsdag på grund af Uafhængighedsdagen. Handlen med amerikanske aktiefutures i Asien torsdag morgen tyder på, at Wall Street i eftermiddag vil åbne 0,3-0,4 procent lavere. Torsdagens vigtige rentemøde i Euroland vil også være af betydning. Flere venter en rentenedsættelse fra 1 til 0,75 procent.


Københavns Fondsbørs

C20 steg med 0,30 procent til 459,61.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen opjusterede forventningerne til hele året i sit regnskab for tredje kvartal, som bød på en fremgang i driftsresultat til 51,7 mio. euro fra 43,5 mio. euro i samme periode året før. Til sammenligning havde analytikerne ifølge SME Direkt blot ventet et resultat på 47,5 mio. euro. Aktien steg med 11,7 procent til kurs 171,60.

Nordea steg med1,6 procent, og Vestas med 1,0 procent efter annonceringe af en ordre til Mexico på 50,4 megawatt. Coloplast lkagde sig i bunden af C20-indekset med et fald på 1,1 procent til kurs 1071 efter tirsdag at have lukket i rekord.

Kl. 10:00 i dag ligger C20 til en stigning på 0,03 procent.


Madrid

IBEX35 faldt med 0,71 procent til til 7.168,50.

Markedsrenten på den 10-årige statsobligation sluttede i 6,41 procent, efter risikopræmien var steget til 496 basispoint. De finansielle markeder pressede op til torsdagens auktion over statsobligationer.

Kl. 10:00 i dag var IBEX35 faldet med 0,74 procent.


Brentolien

Ligger stort set uændret i 99,67 dollar pr. tønde.


Euro/dollar

Er svækket ½ figur til 1,2531.


Aktuelt

47 ud af 63 økonomer, som Bloomberg har indsamlet estimater fra, forudser, at Den europæiske Centralbank (ECB) i dag sænker renten med 25 basispoint til 0,75 procent. Kun fem venter en rentenedsættelse på 50 basispoint, mens 11 tror, at ECB fastholder renten på 1 procent. Sydbank, der er på linje med konsensus, regner ikke med, at det vil få større betydning for finansmarkederne, hvis ECB nedsætter renten.

 

I dag nedgraderede kreditvurderingsinstituttet Moodys Barlays finansielle styrke til "negativ" fra "stabil". Årsagen er krisen i banken, der er ude i sit hidtil værste stormvejr, efter at det er kommet frem, at banken har fusket og manipuleret med sine rentesatser i flere år. I sidste uge blev banken idømt en rekordstor bøde på godt 2,5 milliarder kroner, mandag trådte bankens bestyrelsesformand Marcus Agius tilbage, og tirsdag fratrådte bankens øverste direktør, Bob Diamond.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.