Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fire fly aflyst

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/12/2012 - 12:36

Fly & trafik Vejr og natur


Meget tæt tåge på Costa del Sol førte i går eftermiddag til aflysning af fire fly i lufthavnen i Málaga.

Meget tæt tåge på Costa del Sol førte i går eftermiddag til aflysning af fire fly i lufthavnen i Málaga.

 

Nedsat sigtbarhed i tiden mellem klokken 15.50 og 16.20 betød, at tre fly måtte omdirigeres til Sevilla, mens et fjerde landede i Jerez de la Frontera.

 

Tidligere på dagen var tre fly med kurs mod Granada landet i Málaga, fordi lufthavnen i Granada var generet af uigennemtrængelig tåge.

 

Unormalt varmt

- Tågen skyldes unormalt høje temperaturer for denne årstid. Der blev tirsdag målt 24 grader i Vélez-Málaga, og det er unormalt højt, siger chefmeteorolog fra Meteorologisk Institut i Málaga, Fausto Polvorinos.

 

Fænomenet er hyppigt i sommermånederne, men en pludselig opvarmning af luften efter flere dage med frost og lave temperaturer gav i går en ordentlig omgang tåge flere steder i den sydlige del af landet.

 

Varmen har ligget som en dyne i de øvre luftlag og har forhindret kold luft over havet i at stige til vejrs. Der blev i går målt 13 grader ved havniveau, og 14,5 grader i 400 meters højde.

 

Efter tågen kommer varmen igen. Der kommer i løbet af weekenden varm luft op fra syd, og det betyder helt op til 22 grader den 25. december. Varmerekorden for den dag blev sat i 1998 med 24,6 grader.

 

 

Kan måske også interessere dig
  • Rejseforslag fra Ciudad Quesada til Sevilla
    Charlotte bad Spanien i Dag om et rejseforslag til Sevilla på fire dage. Udforskningen af Sevilla var det primære formål, men hun var også åben for en oplevelse undervejs.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.