Flamberet på restaurantbesøg
Skrevet af , tor, 27/03/2014 - 11:38
Krimi og katastrofe
Romantisk ferie-middag for to endte med en tur på sygehuset, da et hollandsk turistpar tirsdag blev indlagt med alvorlige forbrændinger. De va...
Romantisk ferie-middag for to endte med en tur på sygehuset, da et hollandsk turistpar tirsdag blev indlagt med alvorlige forbrændinger. De var gået på restaurant og havde bestilt den infernalske ret med navnet: 'Helvedespølser'.
Uheldet skete klokken 22 på restaurant Mar Bella i Nerja centrum. Der opstod pludselig store flammer fra den alkohol, pølserne skulle steges i.
Det hollandske par på henholdsvis 51 og 48 år blev alvorligt forbrændt på deres ansigter, arme og maver.
Der blev omgående sendt bud efter en ambulance. Manden blev indlagt på sygehuset i La Axarquia med forbrændinger på 20 procent af kroppen, mens kvinden ”slap” med 15 procent.
Lækkert, men farligt
Helvedespølser eller ”Chorizos de Infierno” er en typisk ret, som serveres på mange restauranter i La Axarquía.
Den er i en lille tallerken, eller en skål med alkohol, som bruges til at stege pølser i. Det er ikke første gang, der sker uheld, når fedtet fra pølserne rammer den brandvarme alkohol. For et par måneder siden blev en lærer fra gymnasieskolen IES Sierra Almijara i Nerja svært forbrændt, da han blev ramt af flammer i ansigtet og på kroppen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.