Flere snydt

Hold dig langt væk fra bazarer og lavprisbutikker, hvis du vil undgå at blive taget ved næsen. Skandinaviske turister bliver snydt, så det driver, når de køber ”billigt og godt” kameraudstyr på Gran Canaria.

Spanien i Dag har tidligere skrevet om problemet og talt med et af ofrene. Læs historien og hør interview

Canariajournalen.no beretter nu om norske Liv Kristiansen, der også er blevet snydt, da hun ville købe et kamera i en bazar på Gran Canaria. Efterfølgende viste hendes bankudtog, at der blev trukket tre beløb fra hendes Visa-kort til to forskellige butikker, selv om varerne er købt i en og samme butik.

Skulle betale med kort

Liv Kristiansen blev påduttet et dårligt videokamera, et hukommelseskort, en tablet af tvivlsom kvalitet og en simpel kikkert. I alt måtte hun slippe 1.090 euro. Købet foregik i en bazar-butik i Puerto Rico i et område, hvor mange skandinaver køber billig-varer.

– Jeg var på ferie i Puerto Rico og var på vej hen mod Amadores, da jeg blev lokket ind i butikken af en ung mand, fortæller Kristiansen til Canariajournalen.

Her fik hun fremvist et videokamera, som hun kunne købe for ti euro.

- Jeg havde netop købt et dyrt kamera i Norge, men tænkte, at jeg kunne give det her til mit barnebarn, siger hun.

Kristiansen tog en ti-euro seddel frem, men ekspedienten insisterede på, at hun skulle betale med kort. Det gik hun med på, men på kvitteringen stod der imidlertid 245 euro.

Omringet af tre mænd

- Det studsede jeg så noget over, men fik ikke noget svar. I stedet kom der en anden mand ud fra baglokalet og ville sælge mig et bedre kamera, siger hun.

Pludselig stod der tre mænd omkring hende, og pludselig skulle hun også købe et hukommelseskort til kameraet.

- Det køber jeg i Norge, tag det ud, sagde jeg til dem. Men de ville ikke høre på mig, og jeg følge mig meget presset og ville bare væk derfra, siger Kristiansen.

Handelen endte med, at den norske turist forlod butikken med en tablet, en kikkert og et videokamera af model HDLG JK 1400, som normalt koster under 50 euro. Kristiansen havde først fået fremvist et Sony-kamera i butikken, og hun troede, at det var det, hun havde købt.

Fair Deal?

Men ikke nok med det. Hun skulle bruge sit kreditkort tre gange; først til at betale kameraet, så hukommelseskortet og en tablet og så kikkerten.

Betalinger på 450 og 245 euro gik ifølge bankens udskrift til butikken Jai Om Sai Souvenir Ele, mens der blev overført 395 euro til Fair Deal II – i alt altså over 1.000 euro for et kamera, der oprindeligt skulle have kostet ti euro.

Det er ikke første gang, de to butikker er impliceret i sager om uhæderlige salgsmetoder.

Ifølge Canariajournalen er skandinaver tidligere blevet lokket til mødhandler i butikkerne Fair Deal, Jai Sai Ram Souvenir, Jai Shree Om Souvenir og Jai Krishna Souveniers & Electronic. De ligger alle i Puerto Rico og Puerto de Mogán og er registreret hos tre forskellige personer med det samme efternavn.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du bliver snydt kan du foretage en politianmeldelse på stedet – det plejer at virke. Du kan også henvende dig til det lokale forbrugerkontor, hvilket i Mogán Kommune er OMIC i Arguineguín.

Du kan også med det samme sige, at du ikke er turist. Dette kan have en afskrækkende virkning på svindlerne, der går målrettet efter personer, der ikke orker at bruge deres ferie på et retsligt opgør.

Et andet godt råd er helt at holde sig væk fra bazarer og kineser-butikker, hvis man vil købe elektronik eller andre værdifulde varer. Her risikerer du nemlig, at kundeservice og reklamationsret ligger på et meget lille sted.

Forbruger Europa giver dig her et par gode råd til dig, der handler varer i udlandet:

• Sørg for at få en kvittering ved købet
• Gem din kvittering for købet i mindst to år
• Klag til sælger umiddelbart efter, du har opdaget en mangel
• Klag skriftligt, så du kan bevise, at du har klaget

Dine rettigheder

Når du køber en vare inden for EU findes der et fælles sæt regler, der beskriver de rettigheder, forbrugeren som minimum har. Disse regler betyder, at du i vidt omfang lovgivningsmæssigt har den samme beskyttelse, når du handler i andre EU-lande, som når du handler i Danmark. De eksisterende EU-regler er imidlertid minimumsregler, og de enkelte lande kan derfor vælge at stille forbrugerne bedre end EU-reglerne kræver, skriver Forbruger Europa.

Ifølge EU-reglerne har du altid minimum to års reklamationsret på varer købt inden for EU, men derudover kan der være vigtige forskelle på, hvad du har krav på og, hvordan du skal bære dig ad.

Reklamationsret eller garanti?

En garanti erstatter ikke reklamationsretten, men løber sideløbende med den. Hvis der opstår en fejl, som ikke er dækket af garantien, kan den godt være dækket af reklamationsretten, og du kan dermed alligevel henvende dig til sælger.

Nogle gange tales der om seks måneders garanti i henhold til købeloven eller de tilsvarende europæiske regler, hvilket kan virke forvirrende. Denne seks måneders ”garanti” vedrører imidlertid alene spørgsmålet om, hvem der skal bevise, at en mangel var til stede allerede på leveringstidspunktet. Ifølge den danske købelov (og den bagvedliggende EU-lovgivning) formodes en fejl de første seks måneder efter leveringen at have været til stede på leveringstidspunktet, medmindre sælger kan bevise, at det ikke var tilfældet. De første seks måneder af den to-årige reklamationsperiode kommer derfor til at minde om en garanti rent bevismæssigt og omtales derfor nogle gange som en garanti.

Når du handler i udlandet, skal du i øvrigt være opmærksom på, at det engelske ord ”Guarantee” ofte bruges både om reklamationsret og garanti. Garanti svarende til den danske fortolkning kan kaldes ”Commercial Guarantee” eller ”Warranty”. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Forbruger Europa.

Vær opmærksom på, at der her kun er blevet behandlet forbrugerkøb. Det vil sige køb, hvor en privatperson handler med en erhvervsdrivende. Handel mellem to erhvervsdrivende eller to privatpersoner behandles ikke.