Advarer mod badning på flere strande
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/08/2013 - 11:52
Vejr og natur
Brandmænd og en kæmpe fisk, sandsynligvis en pilrokke, i havet ud for Valencia fik i går myndighederne til at advare mod badning på fem popu...
Brandmænd og en kæmpe fisk, sandsynligvis en pilrokke, i havet ud for Valencia fik i går myndighederne til at advare mod badning på fem populære badestrande på Costa Blanca.
Tusindvis af besøgende valfartede i går morges til strandene ud for den valencianske hovedstad – men forgæves. På fire af de i alt otte strande i byen - L'Arbre del Gos, El Saler, La Garrofera og La Devesa- blev der advaret mod brandmænd, mens redningsfolk i El Cabanyal havde hejst det gule flag og advarede mod badning, efter at der var spottet en flere meter lang fisk ud for kysten.
Advarslen gjaldt fra klokken 12 til 15, efter at der var set ”en kæmpe pilrokke”, oplyser kilder fra kommunens strandudvalg til Las Provincias. Fisken blev observeret klokken 12 ud for havnen i Valencia og kan have været en pilrokke, der hører til blandt de farligste fisk i Middelhavet.
Dødsfarlig hale
Der findes omkring 90 arter af pilrokken, som varierer meget i størrelse, lige fra 20 centimeter til to meter i diameter og en længde på tre meter inklusive hale. Og det er netop pilrokkens hale, der har givet rokken dens navn.
Brodden vokser som en negl og kan blive op til 37 centimeter lang. Den er forsynet med modhager eller takker og på undersiden af brodden findes nogle riller med et giftigt sekret. Rokken bruger halen som forsvar, og den fungerer som en dolk. Den udløses som refleks, når der er fare på færde, eller hvis man kommer til at træde på rokken.
Pilrokken blev specielt kendt for sin farlighed, da krokodillejægeren Steve Irwin blev angrebet og døde, efter at han fik brystkassen gennemboret af dens giftige hale.
44-årige Steve Irwin var ved at optage en programserie om havets farligste dyr, da han blev angrebet af pilrokken. Og hans død blev derfor fanget på den filmrulle, der skulle have vist ham snorkle rundt på Great Barrier Reef i Australien.
Det er dog langt fra første gang, der bliver spottet en pilrokke ved Costa Blanca. Onsdag fik tilstedeværelsen af tre rokker i havet ud for Valencia myndighederne til at advare mod badning ud for Malvarrosa og El Cabanyal, indtil det lykkedes Røde Kors at fange én af dem; en tre kilo tung rokke, som mentes at være syg og derfor var kommet for tæt på kysten.
Kan måske også interessere dig
Nyt dekret: Bedre brandsikring af de spanske skove
Den spanske regering øger indsatsen for at forebygge og bekæmpe skovbrande i hele landet.
Soltørst driver væksten frem: Flere flyrejser til Spanien i februar
Antallet af ledige pladser på internationale flyvninger stiger med 3,5 procent, og det giver billigere billetter.
Årets mest magiske og vilde julebelysninger
Meget kan man sige, men spanierne gør aldrig noget halvt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















