Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flotte donationer fra Odd Fellow Søstrene til de svageste

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/02/2023 - 07:00

Samfund og Politik

To hjælpeorganisationer og et plejehjem fik donationer til at fortsætte deres sociale arbejde.

Donationer blev uddelt mandag aften af Odd Fellow loge Andalucia nr 1 i Fuengirola. Uddelingen fandt sted samtidig med logens 25-års jubilæum.

Logen består i dag af 21 medlemmer fra både Danmark, Norge og Sverige.

Overmester Unni motiverede donationerne

Unni overrækker checken på 2.500 euro til Ana Marina Beedugo Muñoz fra Hjælpeorganisationen Caritas

Unni sammen med Ander Echevarría Delgado og Patricia Wilkenschildt og checken på 2.500 euro til Cruz Roja i Mijas

Unni sammen med Bodil Lok og checken på 500 euro, der skal bruges til en udflugt for beboere i plejehjemmet Guarro

Efter uddelingerne var der arrangeret aftensmad ved et flot dækket bord. Menuen var dansk smørrebrød.


Lill Sander, stående, styrede slagets gang på fortræffelig vis

Under middagen takkede både Ana Marina, Patricia og Bodil for donationerne til henholdsvis Caritas, Cruz Roja og Guarro. De fortalte, hvordan de mange penge vil blive anvendt til vigtig social hjælp til de svagest stillede.

Specielt fremhævede Bodil den nærmst ufattelige glæde, som udflugten vil betyde for plejehjemsbeboerne.

Efter middagen fortalte Unni mig, at logen gerne så nye ansigter. Flere har desværre måttet forlade logen under pandemien. 

- Vi har det dejligt sammen og er lykkelige, når vi kan gavne andre.

Unni inviterer dig til at ringe på +34 630 253 550, hvis du vil høre lidt mere.

Hvorfor donation til Cruz Roja Mijas?

- Jeg er jo Amigos, og det startede med, at jeg tilmeldte mig det informationsmøde, som Spanien i Dag arrangerede sammen med i Cruz Roja Mijas i marts sidste år. Så det var jeg med på og så, hvordan de arbejder, og det er jo ganske anderledes end Røde Kors i Skandinavien. Jeg tog mine indtryk med til min loge, og derefter fik jeg Patricia til at komme hos os og fortælle os mere om hendes arbejde. Så det var starten, fortæller undermester Lill Sander.

Her ses Lill Sander under informationsmødet til venstre for Patricia. Det er Ander i udklædning


Klik her for at læse artiklen om informationsmødet og Cruz Rojas arbejde i kommunen

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.