Flugtkonge anholdt i Mijas
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/02/2013 - 11:58
Krimi og katastrofe
Miguel Montes Neiro, der er kendt som den fange, der har siddet længst tid i fængsel, havde efter millionrøveri i Marbella søgt tilflugt bla...
Miguel Montes Neiro, der er kendt som den fange, der har siddet længst tid i fængsel, havde efter millionrøveri i Marbella søgt tilflugt blandt intetanende naboer i et populært boligkvarter i Mijas.
Neiro blev anholdt i et hus, hvor han bor sammen med sine to døtre.
Den nu 66-årig eks-fange – der nu kan se frem til endnu flere år bag tremmer – er sigtet for medvirken til et smykkerøveri mod varehuset El Corte Inglés i Puerto Banus, Marbella, den 18. november, hvor der forsvandt smykker for fire millioner euro.
Mindst fem personer er foreløbigt anholdt, men deres navne er endnu ikke offentliggjort, og politiet vil ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser. Politiet har fundet op mod 500 smykker på en gård i Granada, og de anholdte blev pågrabet i både Málaga, Jaén, Granada og Sevilla.
Anholdt nær den danske kirke
Efter at fælden klappede for Neiro i Calle Jazmin, få gader fra Teatret i Las Lagunas de Mijas og den danske kirke i Calle Dinamarca, blev han ført til politistationen i Málaga.
Familien havde boet der siden september sidste år, og der har aldrig været problemer med naboerne.
- Vi troede egentlig, at de var flyttet, for vi havde ikke set dem i noget tid, siger en af de lokale i området.
Montes Neiro røg for første gang i fængsel i 1976 dømt for desertering fra militæret, forbrydelser mod den offentlige sundhed, tyveri, flugtforsøg, overtrædelse af færdselsloven, bedrageri og forfalskning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.