Flygter ud af bagdøren
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/07/2012 - 12:26

Samfund og Politik
EU's krav om stigende skatter og afgifter pynter ikke lige frem på den spanske økonomi, som er i ny nedtur.
EU's krav om stigende skatter og afgifter pynter ikke lige frem på den spanske økonomi, som er i ny nedtur.
I år bliver den økonomiske recession værre end sidste år, advarer José Luis Martínez Campuzano, chefstrateg fra Citigroup España overfor RTVE.
- Nedgangen i den spanske økonomi bliver i år på mere end to procent, og til næste år regner vi med en negativ vækst på 0,5 procent - men det kan hurtigt ændre sig, siger han med henvisning til, at Spaniens finanspolitik nu er bundet op på betingelserne i EU's redningsplan for den kriseramte spanske banksektor.
Synes ikke om
De finansielle markeder synes heller ikke godt om regeringens seneste afgiftsforhøjelser og nedskæringer. Børsen i Madrid reagerede med fald på omkring de 2½ procent og risikopræmien steg til 538 basispoint.
Slag mod turismen
Forværringen kommer fordi momsstigninger, lønnedskæringer og besparelser indenfor det offentlige vil begrænse forbruget.
Også indenfor turistbranchen er der frygt for en nedgang. Omsætningen indenfor turismen ventes i år at gå ned ned 1,5 procent, advarer det statslige agentur La Alianza para la Excelencia Turística (Exceltur).
Hovedårsagen er stigende priser, når turistmomsen sættes op med 2 procent fra de nuværende otte til 10 procent.
Mødes? Nej tak!
Utilfredsheden med regeringens nye sparerunde fik i går omkring 300 funktionærer fra de omkringliggende offentlige kontorer til at samles foran Kongressen i Madrid. Akkompagneret af strejkende minearbejde blev der råbt slagord mod landets regering og konservative premierminister, Mariano Rajoy, som til sidst måtte snige sig ud af gennem bagdøren til Calle Zorrilla, i stedet for at gå ud gennem hovedindgangen til La Carrera de San Jerónimo, som han normalt bruger.
Den beskedne bagdør
Forslagene om en momsstigning, lønnedskæringer indenfor det offentlige og nye begrænsninger i statens udgifter ventes i dag vedtaget på fredagens ministerrådsmøde.
Kan måske også interessere dig
På besøg hos Santos Cerdán i fængslet
Vækkeur klokken 7:30, plastbestik, brusebad i cellen, ingen mobiltelefon og forbrug på maksimalt 100 euro om ugen.
Kronprinsesse Leonor ankommer til New York efter fem måneders sejlads
VIDEO: Det er Leonors sidste anløb på sin rejse over Atlanten og Stillehavet med skoleskibet Elcano, gennemført som en del af hendes militære uddannelse.
I sporet på pilgrimme med historie og skøn natur
Lille by i Navarra med utroligt meget på hjerte.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.