Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Folk flygter fra centrum

Skrevet af , fre, 09/05/2014 - 11:00

Samfund og Politik


Málaga skal omgående sætte en stopper for udvandringen fra bycentrum. Folk har fået nok af larm og spektakel fra byens barer, der bare vokse...

Málaga skal omgående sætte en stopper for udvandringen fra bycentrum. Folk har fået nok af larm og spektakel fra byens barer, der bare vokser og vokser i antal. Byen tager efterhånden mere hensyn til turister end til byens egen borgere.

 

Det fremgår af en rapport fra Observatoriet for Bymiljø, OMAU, som konkluderer, at den stigende udvandring fra centrum skyldes utilfredshed med den høje tæthed af barer og restauranter i centrum.

 

Málagas indre by har i de seneste ti år gennemgået en kraftig forvandling. Tidligere ville hovedparten af alle turister på Costa del Sol tage direkte til en af kystbyerne Torremolinos, Benalmádena Costa, Fuengirola eller Marbella for en sjov aften i byen.

 

Málaga er in

Siden åbningen af Picasso-museet, indvielsen af den nye havnefront Muelle Uno, ankomsten af krydstogskibe og omlægningen af Málagas centrum til gågader er Málaga blevet 'in' og efterhånden mere indrettet til turister end til beboere.

 

Den stigende turisme gør, at der er skudt et hav af nye restauranter og barer op, som kappes om at tiltrække de mange nye besøgende.

 

Pedro Marín, der står bag OMAU's nye rapport om det moderne Málaga, skitserer de mange skjulte negative bivirkninger af den stigende turisme. Han fremhæver frem for alt de steder i centrum, hvor det almindelige gadeliv og nærvær mellem beboere er blevet fordrevet af turismen, som har ført til et tab af indbyggere.

 

- Turistfaciliteterne skal tilpasses de almindelige aktiviteter i byen, ellers ender vi med at ødelægge livet i Málaga. Det må vi tage højde for, siger han.

 

I et af de mest udsatte områder i bycentrum er der 42 virksomheder og næsten halvdelen - nemlig 18 - er barer. Der er 11 byggegrunde og 15 tomme bygninger, og det er ikke et sted af have en almindelig hverdag, mener rapportens forfatter.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.