Forbud mod etablering af nye turistboliger i 43 kvarterer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/10/2024 - 07:00
Feriebolig
VIDEO: Málagas kommunalbestyrelse på vej med ny lappeløsning.
På en pressekonference byrådsmedlemmet med ansvar for urbanismo, Carmen Casero Navarro, at kommunalbestyrelsen og plenarforsamlingen vil godkende ændringen af PGOU - den lokale byplan - for at gøre det muligt at inddele byen i zoner i henhold til indekset for turistboliger i forhold til antallet af helårsboliger i 417 kvarterer i byen.
Forbuddet etableres i de kvarterer, hvor turistboligerne overstiger 8 procent af den samlede boligmasse.
På samme måde etableres en anden zone bestående af 32 kvarterer med et indeks for turistboliger på 4,53 procent eller derover, hvor nye registreringer kun er tilladt, indtil loftet på 8 procent er nået; og en tredje zone med et indeks på under 4,53 procent.
I de to områder med mindre indflydelse vil nye turistboliger være tilladt, men under overholdelse af den kommunale instruktion om separat indgang og egne forsyninger af vand og andre services.
Netop den bestemmelse udelukker tilladelser til lejligheder på etager i blokke. Måske kunne det være et ombygget tidligere forretningslokale, et helt byhus med én eller flere etager, et traditionelt rækkehus eller en villa.
Video
Carmen Casero Navarro præsenterer planen
Kan måske også interessere dig
Boligjunglen: Når tag over hovedet bliver et luksusgode
Analyse af den ″bolig-jungle″, der lige nu præger Spanien.
En sand folkefest
Reportage i billeder og videoer af den meget venlige mands indtog i Madrid.
Naturmonumenter kan også være strande, og det er med god grund
Spanien har en overflod af naturmonumenter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















