Forråelse, kynisme, brutalitet og sameksistens

Hverken i den danske eller spanske grundlov står der, at borgerne skal respektere og være venlige over for hinanden.

Det bliver til gengæld behandlet i religionerne, der - som verden ser ud i øjeblikket - nærmest er, som Fanden har skabt…

Fjerpennen er for mig symbolet på ro og rettidig overvejelse i hensynet til andre. Fjerpennen skal hele tiden dyppes i blækket, og det skal tørre, inden brevet kan sendes videre - måske med en diligence…

Med mobiltelefonen knalder du bare en besked af på sekunder, og du får sikkert svar i løbet af blot et par andre sekunder. 

Måske starter denne kommunikation, mens du sidder og leger med dit barnebarn. Pludselig bliver denne kommunikation vigtigere end legen med barnebarnet, og din nærværende sameksistens bliver spoleret. Ikke mindst fordi mange andre begynder at blande sig i kommunikationen på det sociale medie.

Da jeg flyttede til Spanien i 1989, var det normalt, at bilisterne viste hensyn til hinanden. I vejkryds holdt man sågar tilbage for hinanden, selvom man havde forkørselsret. Endda suppleret med et vink og et venligt smil. I dag er det i høj grad erstattet med tuden i horn og en finger ledsaget af et ondskabsfuldt blik.

Er der sket en forråelse af befolkningen gennem disse mange år både her og der?

Og i givet fald, hvem er så ansvarlig for udviklingen?

Sikkert alle. Men måske skulle vi starte med vores egen branche; pressen - eller i hvert tilfælde dele af den. 

En regering kommer med et forslag. Redaktionen: “Hvem kan vi kontakte, som, vi ved, er imod?”

Og så kører den.

Seerne møder nu et overtal af borgere, der er imod og “analytikerne” kommer på banen med de alvorlige konsekvenser, forslaget kan have for regeringen. I ugen efter falder regeringens opbakning i meningsmålingerne.

Er pressens uofficielle titel som ‘den fjerde statsmagt’ avanceret til ‘den første’?

Som de næste vil jeg gerne give politikerne - altså lederne - et rap over fingrene. Dem har jeg både i min nærhed og fjernt.

Om de flygtede og kriminelle politikere i Catalonien skal have amnesti, eller om Catalonien skal have ret til at løsrive sig fra Spanien, er to sager for sig. Sagen lige nu er den fungerende premierminister Pedro Sánchez' omgang med den spanske grundlov. Han er parat til at vedtage indrømmelserne som love, inden han måtte blive indsat som ny premierminister. I sandhed en sameksistens-bommert med en befolkning, hvor over 60 procent er imod. Vel heller ikke god lære for ungdommen, der oplever, at man sagtens kan skide på reglerne.

En kynisk handling i kampen for et personligt magtbegær?

“Slap nu bare lidt af Torben”, sagde en god ven, da vi forleden forsøgte at ordne verdenssituationen.

“Sæt dig ned på en chiringuito ved stranden, bestil en drink og nyd udsigten over Middelhavet.”

Jo tak. Problemet bag Middelhavets horisont er blot, at dér ligger Mellemøsten.

Da jeg hørte om Hamas' massakre den 7. oktober, var min første tanke, at det måske kunne være en koordineret aktion, der havde til formål at få slettet Israel fra landkortet. Det gav mig kuldegysninger om risikoen for en Tredje Verdenskrig.

Jeg har det spinkle håb, at det ikke skulle være tilfældet.

At situationen er nået til den brutalitet, som vi nu oplever, kan vi kun tillægge manglen på viden om, at forståelse og sameksistens er vejen til fred.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt