Forsøgte at begå selvmord
Skrevet af Pia Bruun, fre, 21/05/2010 - 12:39
Samfund og Politik
Ifølge oplysninger i den britiske dagspresse, forsøgte Lianne at begå selvmord umiddelbart efter, at hun havde taget livet af sine to små børn.
Ifølge oplysninger i den britiske dagspresse, forsøgte Lianne at begå selvmord umiddelbart efter, at hun havde taget livet af sine to små børn.
På de billeder, der er taget efter anholdelsen tirsdag eftermiddag, har Lianne begge håndled bundet ind. Oplysninger fra obduktionen viser, at børnene blev kvalt med plastikposer over hovedet.
I et afskedsbrev havde Lianne skrevet, at hun vil tage livet af sig selv og sine børn, fordi hun var bange for, hvad der ville ske, efter at hendes mand og børnenes far var blevet anholdt.
De britiske myndigheder har rejst 13 anklager mod Liannes samlever om pædofili mod mindreårige under 16 år. Et af ofrene er Liannes datter fra et tidligere forhold. Forbrydelserne er sket i perioden fra 1995 til 2005.
Den britiske avis Faily Mail offentliggør i dag et resumé af et interview med Lianne, som blev foretaget lige efter anholdelsen af hendes samlever den 7. maj. Heri siger Lianne, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle klare sig, efter at børnenes far var blevet anholdt.
”Nu er Martin her ikke, og jeg er alene med børnene, og jeg ved ikke, om jeg kan klare det. Jeg ved ikke, hvad der er mine planer, men det må jeg finde ud af”, siger Lianne til dagbladet.
Hun afviser at have haft kendskab til Martins pædofili.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.