Forurenet drikkevand
Skrevet af Pia Bruun, man, 02/08/2010 - 12:21
Samfund og Politik
Indbyggerne i den lille landkommune Sierra de Yeguas har nu været uden drikkevand i hanerne i en måned.
Indbyggerne i den lille landkommune Sierra de Yeguas har nu været uden drikkevand i hanerne i en måned.
Vandet er forurenet, og indbyggerne har fået besked på at købe vand på flaske.
Der er sat et stort skilt op i byen med ”agua no potable” - vandet kan ikke drikkes.
Der er fundet for høje koncentrationer af nitrater i vandet, som kommer fra den kommunale vandforsyning.
Men ikke nok med, at indbyggerne selv skal købe vand. Der bliver også lukket for vandet flere gange i løbet af døgnet.
”Vi ved aldrig, hvornår der er vand i hanen. Og netop som man står og skal i bad, er der ingen vand” klager beboerne.
En del af vandforsyningen sker fra tankvogne, som fylder indbyggernes vanddepoter.
Samtidig med at der ikke er vand i hanerne, er salget af flaskevand eksploderet, og ejeren af det lille lokale supermarked, José Antonio González, har svært ved at følge med. Han sælger nu 5 og 8-liters vanddunke mere end noget andet.
”Folk er begyndt at hamstre, for der er ikke nogen der ved, hvor det her slutter” siger han.
Kan måske også interessere dig
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
En tikkende bombe under det spanske boligmarked
Manglen på arbejdskraft er en af de aktuelle økonomiske udfordringer i den spanske byggebranche.
Granollers - den forsømte by
Det blev tid til en forfriskning for rejseholdet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















