Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fri leg - og dog...

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/10/2013 - 10:42

Rejser & oplevelser


Feria betyder fest, farver og... åbenbart meget strikse regler om, hvad du må sætte på musikanlægget. De fleste genrer er bandlyst, og alt ...

Feria betyder fest, farver og... åbenbart meget strikse regler om, hvad du må sætte på musikanlægget. De fleste genrer er bandlyst, og alt skal være på spansk. Det kræver kommunen.

 

Reglerne er egentlig fire år gamle, men det er først i år, at de via de sociale medier for alvor har forarget de ellers feststemte mennesker.

 

Du må spille alle typer musik på feriaen i Fuengirola... så længe sproget er spansk og ikke er ”funk, rap, reggeton, elektronisk, metal, alternativ, hip hop, reggae, heavy metal, country, punk, goth eller latinske rytmer i almindelighed”.

 

Forbud møder bred kritik

Arrangørerne af den ugelange begivenhed, som startede søndag, har udstedt en række regler for, hvad man må og ikke må, mens man arbejder på feriaen. Her har myndighederne altså nedlagt forbud mod at spille en bred vifte musikgenrer.

 

"Med hensyn til baggrundsmusik, er alle former for musik tilladt, så længe sangene udføres på spansk”, står der blandt andet.

 

Der har været bred kritik af forbuddet, men man kan også vende diskussionen på hovedet og overveje, hvorvidt det overhovedet er været nødvendigt. Det er jo en fest, hvor deltagerne netop fejrer det spanske, har de fine kjoler på, synger og danser sevillanas.

 

Nyd festen!

Hvis en bar valgte at prioritere Britney Spears, ville det nok ikke være dér, man skulle stå i kø ved baren.

 

Festlighederne fortsætter til på lørdag, men feriaen slutter først officielt på søndag, hvor der er blandt andet er hesteopvisning i Fuengirolas tyrefægterarena.

 

Du kan se det fulde program her.

 

God feria!

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.