Frisk fisk bliver en mangelvare
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/03/2022 - 11:50
Samfund og Politik
VIDEO: Hele den andalusiske fiskerflåde stopper fiskeriet i et desperat forsøg på at få hjælp.
Alle kæmper med de stigende energipriser, og nu også den andalusiske fiskerflåde. Hele sektoren stopper fiskeriet fra i dag. Det sker for at opfordre regeringen og EU til at gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe den manglende rentabilitet som følge af stigningen i prisen på dieselolie, siden den russiske invasion af Ukraine begyndte.
Brændstof er en af de største omkostninger ved fiskeri.
Ser vi længere mod nord har de stigende priser allerede tvunget den galiciske flåde til at sælge til spotpriser eller ligefrem at smide fisk ud.
De stigende transport og brændstofpriser har allerede gjort, at vi mange steder oplever tomme hylder i supermarkeder.
Alle bakker op
Formanden for den andalusiske sammenslutning af fiskeriforeninger (Faape) og anden næstformand for den spanske fiskeriforening (Cepesca), José María Gallart, oplyser til nyhedsbureauet EFE, at 100 procent af den andalusiske flåde bliver i land fra i dag.
I havnen i Sanlúcar de Barrameda, Cádiz, indstillede flåden allerede fiskeriet onsdag i sidste uge.
I denne havn og i andre havne som for eksempel Barbate havde adskillige fartøjer stoppet fiskeriet allerede i dagene før onsdag, da det ikke længere er rentabelt for dem at sejle ud på havet på grund af de stigende brændstofpriser.
I Sanlúcar har sektoren indkaldt til en fredelig demonstration her til morgen.
I overmorgen er der planlagt et møde mellem fiskerne og den spanske landbrugsminister, Luis Planas, i håb om at få løst problemet.
Italien har allerede meldt ud, at man vil sænke brændstofpriserne med 25 cent, mens den spanske regering indtil videre mener, at det må være EUs ansvar at gøre noget.
Demo i Madrid
"Vi er fiskere"
Også i går var folk på barrikaderne ved en stor demonstration i Madrid til forsvar for landdistrikterne i Spanien. Landmænd, kvægavlere, fiskere og jægere opfordrede i samlet flok regeringen til at hjælpe en vigtig sektor, der lige nu hænger i med det yderste af neglene.
Jornada histórica en #Madrid en defensa del mundo rural de #España y #Andalucía. Agricultores, ganaderos, pescadores y cazadores han reclamado al Gobierno ayuda y no más ataques a un sector esencial que está al límite
— Carmen Crespo (@CarmenCrespoPP) March 20, 2022
⁉️ A qué esperan ⁉️#JuntosPorElCampo #20MRural pic.twitter.com/AdglnT42sJ
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.