Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To frosne babyer sender mor i fængsel

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/09/2014 - 10:43

Krimi og katastrofe


Kvinde er blevet dømt skyldig i at dræbe sine to nyfødte babyer og beholde ligene i fryseren. Onsdag blev hun dømt til at sidde rigtig mange...

Kvinde er blevet dømt skyldig i at dræbe sine to nyfødte babyer og beholde ligene i fryseren. Onsdag blev hun dømt til at sidde rigtig mange år i fængsel samt betale erstatning til sin mand og tre andre børn. Manden gjorde det uhyggelige fund.

 

Den 37-årige mor, Sara Lopez Hernandez, har hele tiden nægtet sig skyldig, forlyder det gennem hendes advokat Manuel Caballero til nyhedsbureauet AFP.

 

Jeg tænkte, at det nok ikke var en god idé at smide den i en affaldsspand

 

NYT: Bliv abonnent både via kreditkort eller PayPal. Klik her for at undgå denne meddelelse fra oktober

 

Fængsel og erstatning til børn

En domstol i Sevilla har nu givet kvinden 35 år til at tænke i, efter en jury fandt hende skyldig den 17. september, siger advokaten.

 

Domstolen beordrede hende også til at betale 300.000 euro i erstatning til sin eksmand og hendes tre levende børn.

 

Lopez blev sat på anklagebænken, efter at hendes mand i november 2012 fandt de to babyer i to forskellige fryseren i deres hjem i Pilas-kvarteret i Sevilla. Obduktioner viste, de begge var blevet født i live efter en normal 40-ugers graviditet, men døde på grund af iltmangel, sandsynligvis gennem drukning.

 

"Monster-mor"

Statsanklagerne var egentlig gået efter at få hende idømt den hårdeste straf i Spanien nemlig krævede 40-års fængsel – 20 år for hver baby – hvilket ellers er en straf, der normalt forbeholdes terrorister. De kaldte hende for "et monster af en mor".

 

Sara Lopez Hernandez skulle efter sigende have forklaret i retten, at hun havde født en af babyerne alene i badet, efter at have holdt graviditeten hemmelig for sin mand.

 

"Forgudede mine børn"

37-årige Lopez på vej i retten

 

Lokalavisen Diario de Sevilla citerer Lopez for at have fortalt i retten, at hun ikke dræbte sine babyer, og at hun ligefrem havde forgudet dem.

 

Hun påstod, en af babyerne var dødfødt, og hun havde beholdt ligene i fryseren, så hun ikke behøvede at blive adskilt fra børnene.

 

Fødte i badet

Kvinden har tidligere forklaret til politiet, at hun fødte et af børnene i midten af 2011. Hun ventede indtil hendes mand og deres to børn var ude af huset, inden hun gik ud på toilettet og fødte.

 

Hun kravlede ind i badekarret, fordi hun var bange, og der var ikke meget tid, lød forklaringen.

 

Hun tilføjede, at fødslen havde været meget hurtig, og hun havde tændt for vandet, så barnet ikke ville slå hovedet, når det blev født. Men barnet var ikke under vand "i særligt lang tid", fortalte hun politiet.

 

Bedre i fryseren end i affaldet

Barnet hverken græd eller bevægede sig, da det blev født, fortalte moderen, hvilket fik hende til at tro, det var dødfødt. Hun puttede derefter den nyfødte i en pose og i fryseren.

 

- Jeg tænkte, at det nok ikke var en god idé at smide den i en affaldsspand, sagde hun.

 

Hun kan ikke huske fødselsdatoen på det andet frosne barn.

 

Sara Lopez Hernandez fødte et femte barn kort efter at være varetægtsfængslet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.