Verdens farligste sti åbner for turister
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/07/2013 - 01:00
Turisme
Verdens farligste gangsti – El Caminito del Rey, der ligger ved El Chorro og de eftertragtede søer i Ardales, får come-back. Arbejdet med genop...
Verdens farligste gangsti – El Caminito del Rey, der ligger ved El Chorro og de eftertragtede søer i Ardales, får come-back. Arbejdet med genopbygning af den hårrejsende gangsti på en lodret klippevæg 100 meter oppe i luften går i gang inden længe.
Læs med i morgen, hvor vi tager et smut til El Chorro. Området, hvor du også finder Kongestien
Efter flere års løfter har den andalusiske regering langt om længe bekræftet, at den første fase af den ambitiøse restaurering går i gang. Den indledende fase koster tre millioner euro og består i ny belægning på den del af stien, der i dag er i kraftigt forfald.

Som det er nu, handler det om at finde alternativer
Stien blev officielt lukket, efter at tre personer styrtede i døden for 13 år siden, men besøges stadig af vovefulde turister, der trods forbuddet gerne sætter livet på spil for at få et ordentligt adrenalin-skud.

Nogle steder er selveste sikkerheden endda usikker!
Mange er døde
El Caminito del Rey betegnes som ”verdens farligste sti”, og mange mennesker er styrtet i døden i løbet af de seneste årtier. Gangstien er tre kilometer lang og er kun én meter bred - på de gode steder!

Langt at falde
Ifølge formanden for provinsdeputationen i Malaga-provinsen, Elias Bendodo, vil en restaureret sti udgøre en global attraktion for turister, der har lyst til lidt eventyr, men som gerne vil slippe derfra i live.
El Caminito del Rey (Kongens Sti) var færdigbygget i 1905, og blev brugt til at transportere arbejdere og byggematerialer frem til den nye dæmning, der var under opførelse i området. Efterfølgende blev den brugt som bindeled mellem to kraftværker.

Mange 'huller i vejen'
Mange af de vovehalse, der trodser forbudet, filmer præstationen gennem slugten. Se med her, hvis du tør:
Kan måske også interessere dig
Historisk nedrivning i gang: Nu fjernes grænsehegnet til Gibraltar
Gibraltar-aftalen nærmer sig: Grænsekontrollen er allerede sat ud af spil på grund af byggearbejde
Frygt for AI-fup og desinformation styrker tilliden til de klassiske medier
Digital News Report 2026: Sociale medier vinder frem, men tilliden ligger hos traditionelle medier.
Fallas i Valencia - en festival med farver, larm og masser af satire
Fallas er erklæret kulturarv af UNESCO, og det er der mange gode - og farverige - grunde til.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















