Gør klar til kæmpe jordskælv
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/02/2013 - 11:54
Krimi og katastrofe
Gør klar til at rykke ud i forbindelse med et kraftigt jordskælv i Torrevieja den 5. marts.
Gør klar til at rykke ud i forbindelse med et kraftigt jordskælv i Torrevieja den 5. marts.
Sådan lyder advarslen fra de lokale myndigheder i Valencia Regionen, der næste uge gennemfører et simuleret jordskælv med sit epicenter 5,5 kilometer fra havnen i Torrevieja. .
Valget af den populære ferieby er langt fra tilfældig. Torrevieja er nemlig et af de områder i Valencia-regionen, der er mest udsat for jordskælv.
Som jordskælvet i Lorca
Samtlige beredskabsstyrelser bliver involveret i øvelsen, der bliver den første af sin slags. Der vil være over 300 personer fra militæret og 200 fra andre redningstjenester.
Jordskælvet ”indtræffer” den 5. marts klokken 9.30, og øvelsen varer frem til klokken 15.30. Beredskabet bliver hævet fra 0 til 1, når det bekræftes, at der er ofre for rystelserne, og forhøjes til niveau 2, når der inddrages sikkerhedsstyrker udefra.
Jordskælvet “måles” til en styrke på 5,5 med intensitet VII på EMS98-skalaen. Det svarer til omfanget af jordskælvet i Lorca for to år siden, som kostede ni personer livet.
Alvorlige skader
Det simulerede jordskælv “forårsager” alvorlige skader på bygninger, skoler og andre offentlige uddannelsessteder. Der bliver gennemført en evakueringsøvelser af elever i skolerne Virgen del Carmen, Ciudad del Mar og specialundervisningscentret Alpe.
Der vil blive udsendt styrker til broen over N-332 ved krydset til Calle Orihuela, hvor beredskabet skal håndtere nedstyrtninger, afbrydelse i vandforsyningen og et nedbrud i kommunikationsanlæggene.
Der vil desuden blive foretaget en omfattende evakuering af plejehjemmet i gaden Avenida José Zorrilla, der bliver bliver spærret helt af. Omkring 100 personer skal overføres med ambulance og helikopter til byens sygehus.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Bruxelles støtter Spanien efter Trumps toldtrusler og advarer om, at de vil svare ″passende″ i givet fald
Ministrene i Pedro Sánchez' regering fastholder deres beslutning om ikke at øge forsvarsudgifterne på trods af pres fra USA.
Kløften her kan nydes både fra land og vand - eller fra sofaen ...
VIDEO: Driv lydløst på spejlblankt vand mellem høje klippesider i Catalonien - eller gå på bjergvæggen højt oppe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















