Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gang ”worst case” med to

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/06/2012 - 10:08

Penge & Forbrug


Aktierne stiger tros frygt for situationen i både Grækenland og Spanien. Spanske banker skylder 287 milliarder euro, Moodys er igen ude med ha...

Aktierne stiger tros frygt for situationen i både Grækenland og Spanien. Spanske banker skylder 287 milliarder euro, Moodys er igen ude med hammeren, og så vil Japan formentlig gå konkurs.


Wall Street

Torsdagen gav stigninger i alle tre indeks. Dow Jones steg med 1,24 procent til 12,651.91, S&P med 1,08 procent til 1,329.10 og Nasdaq med 0,63 procent til 2,836.33.


Valget i Grækenland er nu så tæt på, at at de amerikanske aktiehandlere valgte at ignorere alle euro-problemer – inklusive Spaniens voldsomme. I stedet spekulerede man i, at opbremsningen i både ledigheden og inflationen, kan afstedkomme nye stimulationspakker fra en amerikanske centralbanks side.


Og det fik aktierne til at stige.


Endnu engang viste et amerikansk kreditvurderingsinstitut, at det er et af verdensøkonomiens herredømmer. Det skete da Fitch truede med at nedgradere blandt andet Tyskland og flere andre europæiske AAA-lande.

 



Københavns Fondsbørs

C20 faldt med 0,58 procent til 428,73

Carlsberg steg dog med 1,21 procent og Lundbeck med 0,91 procent.

I bunden lå NKT Holding med et fald på 1,91 procent, Sydbank med 1,65, A.P. Møller-Mærsk med 1,53 og Vestas med 1,41 procent.

Kl. 10:00 i dag ligger C20 til en stigning på 0,42 procent.


Madrid

IBEX35 endte i går med en stigning på 1,22 procent til indeks 6.696,00

I dag kl. 10:00 var IBEX35 steget yderligere med 1,25 procent.

Risikopræmien på de spanske statsgældsobligationer var her til morgen faldet lidt til 530 basispoint

 

Brentolien

Er steget 1 dollar til 97,94 dollar pr. tønde.


Euro/dollar

Er styrket til 1,2627


Aktuelt

Irland giver igen på Spaniens sejr i fodbold. - Vi ved, hvad det betyder at være i bankproblemer til halsen. Forestil jer den værst mulige situation, og gang så med to. Det er så slemt, det står til."

Irske analytikere tøver ikke med at drage konklusionen, mens Spanien venter spå varet om, hvor stort et hul en stresstest vil afsløre, der er i bankerne.

Spanske banker skylder Den europæiske Centralbank omkring 287 milliarder euro.


Så har Moodys igen været på banen med den store hammer. Denne gang er det gået ud over ING Group, Rabobank Nederland og tre andre hollandske bankgrupper. Moodys forklarer nedgraderingen med den europæiske gældskrise og risiko for recession.


Japan vil formentlig gå konkurs før Europa gør det, og det kan ske indenfor de næste fem år.

Sådan lyder den opsigtsvækkende holdning fra Takeshi Fujimaki, der er tidligere rådgiver for mangemilliardæren George Soros.

- Der er ingen vej ud af Japans krise. Landet står tilbage med muligheden for en statsbankerot, eller at printe nye friske penge indtil landet ender i hyperinflation, lyder det dystert fra Takeshi Fujimaki.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.