Generalstrejke og folkeafstemning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/06/2011 - 11:41
Samfund og Politik
Utilfredse spaniere vil ikke nøjes med demonstrationer. Under optogene i går i spanske storbyer blev der lanceret krav om en folkeafstemning o...
Utilfredse spaniere vil ikke nøjes med demonstrationer. Under optogene i går i spanske storbyer blev der lanceret krav om en folkeafstemning og generalstrejke i protest mod de nuværende økonomiske og politiske forhold.
- Det er lige, hvad der manglede: En konkret aktion, en klar besked til de politiske magthavere om, at vi er mange, som kræver ændringer i det politiske og økonomiske system, siger initiativtagerne til de bebudede aktioner i Spanien til efteråret.
Ledende spørgsmål
Den seneste tids utilfredshed med de politiske og økonomiske forhold i Spanien skal kulminere i en landsdækkende aktion den 15. oktober. De demonstrerende kræver at følgende - ret ledende - spørgsmål bliver sat til folkeafstemning:
- Vil du have mere indflydelse på de politiske beslutninger?
- Føler du at de politiske partier repræsenterer dine krav?
- Er du utilfreds med det spanske retssystem?
- Er du modstander af den politiske korruption?
Bred opbakning
Ambitionen er, at spørgsmålene ender med et samlet krav om en ændring af den nuværende valglov, opdeling og afgrænsning af den politiske magt inden for de statslige institutioner, begrænsning af korruption og oprettelse af borgerstyrede kontrolorganer.
Selv om de nye folkebevægelser i Spanien går imod yderligere nedskæringer inden for det offentlige, er de til gengæld klar til besparelser, når det gælder omkostningerne til afholdelse af en folkeafstemning.
Initiativtagerne foreslår nemlig, at folkeafstemningen dels skal foregå over nettet og dels ved stemmeafgivelse på traditionel vis. Hjemmesiden http://www.referendum15deoctubre.org/ har i løbet af de seneste to dage haft haft mere end 57.000 besøg fra 15 forskellige lande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.